Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., ekstern rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
Det voldsomme stormvejr 19.-20. oktober med tilhørende værste stormflod i mere end 100 år skaffede en tiltrængt omrøring i de danske vande, der var ramt af iltsvind.
Men det udbredte iltsvind i de indre farvande og fisk med bugen i vejret havde ikke meget med landbruget i Danmark at gøre, selv om de sædvanlige ”hadprædikanter” endnu en gang forsøgte at gøre landbruget eneansvarlig for alle problemer.
Sagen er nemlig, at mellem 90 og 95 % af de næringsstoffer (kvælstof og fosfor), der danner basis for iltsvindsproblemerne i de indre danske farvande, kommer udefra. Dels fra Østersøen og dels fra Skagerrak/Nordsøen. Alene fra Østersøen modtager de indre danske farvande spildevand fra 100 mio. mennesker og afvanding af et areal 40 gange så stort som det danske.
Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande udgjorde ifølge DCE midt i september 2023 knap 7.500 km2, dvs. et areal større end Sjælland. Heraf var ca. en fjerdedel, svarende til arealet af Lolland-Falster, påvirket af kraftigt iltsvind. Iltsvindets udbredelse i september var i 2023 på niveau med udbredelsen i 1989 og 2000 og kun overgået af iltsvindet i 2002.
Problemer fra den baltiske del af Østersøen
Det udsendte iltsvindskort viser tydeligt, at iltsvindet er størst, hvor afstrømningen af store mængder forurenet brakvand fra Østersøen bliver bremset ved indløbet til Øresund, Storebælt og Lillebælt på vej til Kattegat.
Den dominerende nordgående strøm i Kattegat sørger for, at den kvælstofafstrømning, der uundgåeligt kommer fra danske marker, naturområder m.v., ikke kommer i nærheden af iltsvindsområderne i Østersøen.
Andelen af klorofyl i Østersøen, der skyldes tilførslen af kvælstof fra dansk land, er ubetydelig og under 5 %, og dansk kvælstofs andel i lyssvækkelsen i farvandsområdet er på under 3 %.
Kortet viser, at iltsvindet, der skyldes snavset Østersøvand, trækker op gennem bælterne til Kattegat, hvor det aftager i styrke, men til gengæld udbredes til store arealer i Kattegat. Dog ses ikke iltsvind i f.eks. Aalbæk Bugt, selv om dansk kvælstof her angives at være skyld i 18 % af klorofylindholdet og 9 % af lyssvækkelsen.
Verdens største brakvandshav er meget forurenet
Østersøen får tilført ferskvand fra en række europæiske floder med Neva (Rusland) og Vistula (Polen) som de største. Det betyder, at Østersøen er verdens største brakvandshav.
Østersøen hører til de mest forurenede havområder i verden, og en sjettedel af Østersøen er død på grund af forurening med kvælstof og især fosfor.
Østersøen får tilført omkring 500 km3/år (= 500 milliarder ton/år) ferskvand fra de omkringliggende landområder med en befolkning på næsten 100 mio. indbyggere. Dette medfører en nettoafstrømning på ca. 500 km3/år, der forlader Østersøen som overfladevand – alt sammen gennem de danske bælter.
Kattegat er domineret af Østersøen
Vandudvekslingen mellem Østersøen og Kattegat foregår gennem Storebælt, Øresund og Lillebælt og er styret af ferskvandstilstrømningen fra floder og elve til Østersøen og de aktuelle meteorologiske forhold i form af passerende højtryk og lavtryk. Nettoafstrømningen fra Østersøen på nævnte 500 km3/år gennem de danske stræder, består reelt af 1000 km3 udgående brakvand fra Østersøen og 500 km3 indgående saltvand fra Nordsøen.
Ifølge Dansk Hydraulisk Institut (DHI) resulterer ferskvandstilstrømningen til Østersøen i en samlet nettoudstrømning gennem de danske stræder på omkring 15.000 m3/s, hvoraf knap 10 % foregår gennem Lillebælt, godt 65 % gennem Storebælt og de sidste 25 % gennem Øresund. Netto-udstrømningen på 15.000 m3/s dækker imidlertid over både årstidsvariationer og væsentlige daglige ind- og udstrømninger, der kan være en faktor 10-20 gange højere.
Udstrømningen af vand fra Østersøen til Kattegat indeholder kvælstof og fosfor, som stammer fra tilførsler til den centrale del af Østersøen og fra frigivelse fra næringsstoffer fra Østersøens iltfri sedimenter. Østersøens store fosforindhold fører til en kvælstoffiksering (blågrønalger) fra atmosfæren på mere end tre gange hele den danske kvælstofudledning.
Til brug for fastlæggelsen af indsatsbehovet for kvælstof i vandområdeplanerne har DHI udarbejdet et notat til Miljøstyrelsen. Heraf fremgår, at andelen af klorofyl i Østersøen, der skyldes tilførsel af kvælstof fra danske land, kun udgør mellem 0,1 % (Bornholm) og 4,2 % (Smålandsfarvandet), samt at det danske kvælstofs andel i lyssvækkelsen i farvandsområdet er på under 3 %.
Det danske kvælstofaftryk i de iltsvindområder, der er vist på kortet, er relativt beskedent og reelt uden skyld i iltsvindet i farvandsområderne, der er domineret af afløbet fra Østersøen med spildevands-input fra 100 mio. mennesker.
Det er kritisabelt, at Miljøstyrelsen ved offentliggørelsen af iltsvindkortet ikke har gjort opmærksom på de reelle forhold bag iltsvindssituationen.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, du kan eksempelvis læse hjemmesideudgaven fra Maskinbladet plus Effektivt Landbrugs onlineversion).
