Kære politikere, kunne I ikke nøjes med at regere til gavn for borgere og erhvervsliv?

Næstformanden for Bæredygtigt Landbrug spørger, hvorfor man altid skal gøre alting anderledes her i Danmark

gen-niels

Af Niels Hauge Mikkelsen, næstformand for Bæredygtigt Landbrug, Granlyvej 39, 5592 Ejby

Hvad sker der dog i vores samfund i disse år?

De elektroniske ejendomsvurderinger er smækfyldt med fejl og udfordrer borgernes grundlæggende rettigheder. Det er et projekt til adskillige milliarder, som ikke ser ud til at blive løst efter snart to årtiers forsøg.

Supersygehusene er kronisk bagefter tidsplanen, fyldt med fejl og overskrider budgetterne med milliarder.

Timemodellen med tog på tværs af landet gik i hårdknude pga. en manglende bro i Vejle. Alligevel bygger man resten af strækningen, selv om der kun er få minutters gevinst.

Skat har brugt to milliarder på advokater for at inddrive tolv milliarder, man selv har udbetalt pga. fejl, til nogle kreative mennesker i udlandet.

Danmark pålægger, som det eneste land, sine landmænd ikke at dyrke 4 % af landbrugsjorden – i en verden, der sulter.

EU har vedtaget en 55 % CO2-reduktionsplan. Danmark topper den op til 70 %, uden at skele til, at man kun måler på produktionsleddet her i landet, og ikke forbruget. Dermed øger man omkostningerne for vores virksomheder – til glæde for produktionen i andre lande – men ikke til fordel for klimaet.

Samtidig pålægges den danske landbrugsproduktion en CO2-afgift, som de eneste i verden. I New Zealand forsøgte man uden held. Man kunne ikke finde en brugbar model. Der talte man om en afgift på 20 kr., mod danske tanker om en afgift på 750 kr. pr. ton CO2.
Her skeler man ikke til den såkaldte lækage af produktion, altså udflytning. Når Danmark eksporterer 70-90 % af sine landbrugsprodukter, så kræver det vel, at kunderne i verden spiser anderledes eller holder helt op med at spise, hvis ikke produktionen blot skal flytte et andet sted hen med ringere vilkår for både miljø og klima. Er det målet?

Hvad er pointen med EU, hvis man alligevel gør alt anderledes i Danmark?

Kære politikere, stop op. Find tilbage til basisopgaven: At regere med enkle og forståelige love til gavn for produktion og liv i Danmark.

4 kommentarer til “Kære politikere, kunne I ikke nøjes med at regere til gavn for borgere og erhvervsliv?”

  1. Jørgen Lund Christiansen

    Ganske mange går ind for aktiv dødshjælp – til landbruget. Professor-beregninger tæller, målinger gør ikke. Sucessen med at aflive minkerhvervet bliver fulgt op.

    1. Godt ord igen Jørgen Lund Christiansen, hvis vi endelig skal tale om aktiv dødshjælp er der flere der trækker på det hammel.
      For eksempel DR P1 morgen der i dag fredag 6. oktober20 23 brugte lang tid tid på hvor meget mælk der kan pumpes ud af en ko, uden at bruge bare et enkelt minut på at det drejer sig om de højest ydende køer som producere den mindre sunde A1 mælk, i stedet for køer der producere den langt mindre sundhedsfarlige A2 mælk.
      Sagt på en anden måde så er mælkebønder, af grunde som ikke oplyses fokuseret på at producere mest mælk ikke absolut bedst mælk.
      Det er en form for konkurrence som i et land med så højt et stade i sundhedsforskning og et så avanceret landbrug burde være udelukket, i stedet for er det tilgængelig viden om A2 mælk der udelukkes.
      Det kan ændres til alles fordel hvis parterne har viljen til omstilling.
      Som enhver kan konstatere i de mange tilskudspuljer til landbrug er økonomi ikke en hindring der er rigelige midler til at alle kan blive tilfreds.

      1. Sikke du kan bruge superlativer, Erik. “pumpes ud af en ko”. Man pumper ikke mælk af en ko, eller nogen som helst andre, der giver mælk. Det kommer selv ud, når de stimuleres til det. Har aldrig hørt om hverken a1 eller a2 mælk. Men derimod meget om pasteurisering. Noget som danske forbrugere åbenbart skal tvinges til at fordøje, selv om selv det at pasteurisere voldsomt nedsætter den gavn man kunne få af mælken. Béchamp (fransk videnskabsmand, der levede samtidig med Pasteur) har ikke levet forgæves, men hans indsigtsfuld forskning i sunde miljøer, har vi desværre ikke ladet gælde dansk mælk, som uden problemer kan indtages u-behandlet. Jeg har selv gjort det i 50 år, og aldrig været syg deraf.
        Men hvor er det sørgeligt, at DR ikke evner at lave en eneste positiv historie fra dansk landbrug, men til stadighed skal sætte danske rekorder i et negativt lys!

  2. Hej Bent
    Det undre mig at du aldrig har hørt om forskellen på A1 og A2 mælk, det er der forsket meget i. Indien er det så vidt jeg forstår umuligt at opdrive A1 mælk. De hævder at den ikke danner de samme stoffer efter vi har drukket den som A1 mælk gør. Du må Google hvordan en malkemaskine virker, det er ret interessant, at den indeholder en pumpe er let at finde ud af.
    Men det er selvfølgeligt ikke rimeligt at forlange at alle har indgående kendskab til de forskellige produktionsmetoder.
    Er vokset op på landet og har, ud over dem mine forældre drev, jævnligt besøgt staldanlæg.
    Har drukket friskmalket mælk mange gange men aldrig kunne se fordele ved det. At der er en grund til at unge og voksne for størstepartens vedkommende mister evnen til at fordøje laktose er værd at overveje.
    Vi kan ikke blive uenige om at komælk er sundt om ikke for andre så for kalve:)
    Dog er jeg ikke tilfreds med at tidspunkt for ophør med malkning til konsum før kælvning og især hvornår malkning til konsum optages igen efter kælvning. Har aldrig hørt en fornuftig forklaring ud over den økonomiske.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top