Af Jens Lund Pedersen, faglig konsulent, Bæredygtigt Landbrug
I en klimamæssig sammenhæng er det afgørende at fokusere på reduktion af fossile CO2-emissioner. Det skyldes, at disse emissioner direkte fører til en stigning i drivhusgaskoncentrationerne, hvilket har en umiddelbar indvirkning på den globale opvarmning. Reduktionen af fossile brændstoffer og overgangen til vedvarende energikilder spiller en central rolle i at bremse klimaændringerne.
Vi må forvente, at vi i fremtiden producer fødevarer uden at rydde mere skov eller ødelægge følsomme økosystemer, selv om det globale befolkningstal stiger.
Udtrykket ”uden gødning – ingen vækst” kendes af alle, som dyrker en stump jord til fødevareproduktion, og det globale forbrug af handelsgødning stiger fortsat. De næringsstoffer, som vi fjerner, skal erstattes. Derfor forskes globalt i gødningstyper, der kan fremstilles med et lavere klimaaftryk. Det gøres også i både Danmark og Europa – og de nye gødningstyper er på vej.
Husk de positive elementer i regnskabet
I Danmark udgør husdyrgødningen cirka halvdelen af de tilførte næringsstoffer, og her er der en direkte sammenhæng mellem fødevarer, cirkulær gødskning og fossilfri energi. For dyrenes efterladenskaber og mange planterester m.m. indgår i produktionen af den biogas, der i Danmark er på vej til at erstatte den fossile naturgas, der ved forbrænding øger atmosfærens CO2-indhold. Landbruget er en af de sektorer, der udleder klimagasser, men dansk landbrug er sammen med biogasbranchen i gang med at øge energieffektiviseringen og bl.a. lave husdyrgødning om til fossilfri biogas, der supplerer sol og vind med bæredygtig energi. For at denne positive udvikling kan fortsætte, er det altafgørende, at den leverede husdyrgødning godskrives i landmandens klimaregnskab.
Da hovedparten af den danske biogas opgraderes til biogasnettet, er der et stort potentiale for at anvende den indfangede CO2 fra biogas til produktion af Power-to-X-brændstoffer. Ved at kombinere CO2 med brint fremstillet ved elektrolyse på basis af overskudsstrøm, kan man producere elektrometan, der kan lagres i gassystemet. Når disse positive elementer indgår i landbrugssektorens beregnede klimabelastning, kommer vi til at se en helt anden virkelighed. Beregningerne vil vise, at vi når klimamålet for 2030 – hvis vi vel at mærke får politisk arbejdsro.
Derfor tæller køer tungt i det officielle klimaregnskab
Køer tæller tungt i det officielle klimaregnskab på grund af deres udledning af metan. Derfor er vores forbrug af oksekød og mejeriprodukter kommet i et dårligt lys.
Denne misforståede vinkel skal frem i lyset, selv om det ifølge retningslinjerne er sådan, indberetningen til FN’s klimapanel skal foregå. Til trods for at køernes bøvser blot tilfører atmosfæren kortlivet metan, der ikke får temperaturen til at stige – så længe bestanden ikke øges – forskes der i Danmark og resten af verden ihærdigt i virkemidler, der vil begrænse disse udledninger. Fodertilsætningsmidler er udviklet, men endnu ikke i handlen.
FN’s klimapanel anfører, at en stor del af de globale udledninger af metan stammer fra læk i forbindelse med indvinding af olie, kul og gas. Der gøres i dag også en stor indsats for at begrænse disse tab gennem internationale netværk og regionale lovgivninger, f.eks. i EU. Under klimapanelet (IPCC) arbejdes der på at skelne mellem biogent metan (der kommer fra og bliver i biosfæren) og metan fra fossile kilder, der øger atmosfærens indhold af CO2. Det giver ingen mening, at de to former belastes med samme høje faktor ved indrapportering til IPCC (IPCC, 6. rapport, kap. 7, s. 1014).
EU og danskerne
Da ca. 30 % af fødevarebehovet i Europa dækkes af animalske produkter, er der i mange europæiske lande stor fokus på også at reducere klimabelastningen fra denne del af landbruget.
Et Europa uden gode oste, pølser, stege og skinker, der indgår i et væld af nationale retter – tænk blot på det franske køkken – ligger ikke lige for. Der forskes naturligvis i plantebaserede alternativer, der sikkert vil få mere plads i kølediskene, men det er ikke helt givet, at de kan fremstilles med lavere klimabelastning.
Nej til CO2-afgifter på fødevareproduktionen
Der er et stort potentiale for at reducere husdyrproduktionens klimaaftryk gennem nye teknologier og landbrugsmetoder. I Danmark er vi godt på vej, selv om man forleden i satireprogrammet ”Tæt på sandheden” misvisende viste landbrugets udledninger som en ret linje.
Der er kun gået tre år siden landbrugsaftalen, men det tager altså tid at ændre på udledninger af metan og lattergas, der skyldes biologiske processer. Der bygges biogasanlæg, ændres på fodermidler og forskes, men mange af de nye produkter, der kan mindske udledninger, er endnu ikke i handlen.
Nej, drop den populistiske tilgang med CO2-afgifter på fødevareproduktionen, og følg i stedet det internationale klimapanels råd. Vælg den mest omkostningseffektive tilgang, der kombinerer øget energieffektivisering, en omlægning til fossilfri energiforsyning og en reduktion i udslip fra – samt et øget optag af – drivhusgasser i skove og jorde. Landbrugets betydning for den klimaneutrale energiproduktion er bemærkelsesværdigt nok ikke blevet behandlet af de miljøøkonomiske vismænd i deres rapporter.
(Indlægget har også været bragt som synspunkt i Effektivt Landbrug – og er desuden sendt direkte til diverse politikere og meningsdannere).
