Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., ekstern faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
Den kaotiske situation omkring en CO2-afgift på landbruget får til stadighed mange politikere, kommentatorer og ”grønne” organisationer til at anlægge rent politiske synsvinkler i stedet for et sagligt fokus. De opfatter det som en strid mellem land og by om, hvem der skal betale en ny skat. De fleste glemmer formålet med en CO2-afgift, nemlig at reducere CO2-indholdet i atmosfæren.
Og her er det centrale problem, at politikerne har lavet en fejlkonstrueret klimalov, der ikke vil begrænse fødevarernes CO2-udledning! Den vil blot flytte udledningen til udlandet, hvor den til gengæld bliver større – altså kontraproduktivt. Klimalovens mål på 70 procents reduktion ”fra dansk territorium” vil føre til nedskæring af dansk produktion. Men hvis danske forbrugere fortsat vil have mad på tallerkenen, kan forsyningen kun dækkes med importerede fødevarer, der har større CO2-udledning end tilsvarende danske!
Satser Danmark virkelig på kreativ bogføring, der opfylder lovens krav, men ikke gavner klimaet?
En CO2-afgift på landbruget (produktionen) er skadelig ud fra enhver synsvinkel (klima, beskæftigelse, økonomi). En afgift i forbrugsleddet (køledisken) vil derimod understøtte målsætningen ved at straffe klimabelastende produkter – både danske og udenlandske – og dermed presse alle producenter til at producere mere klimaeffektivt.
Var det ikke netop formålet?
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Avisen Danmark, der er fællessektionen for dagbladene i mediekoncernen JFM).
