Af Peter Kiær, formand for Bæredygtigt Landbrug, Storgårdsvej 1, 4690 Haslev
Det danske fjord- og havmiljø er under pres. Medierne har taget emnet op, og politikere ønsker at vise handlekraft.
Det sker på baggrund af en enkelt forsker, som har spillet den samme plade i 30 år!
Hvorfor bruges den nyeste viden ikke? Hvorfor lytter man ikke til de internationale forskere, der netop har kritiseret den danske vandmiljøindsats som ensidig?
Alligevel fokuserer debatten udelukkende på, at danske landmænd gøder deres afgrøder med kvælstof – byggestenen til protein. Debatten koncentrerer sig om udledningen herfra.
Man overser f.eks., at i den VVM-redegørelse, der blev udarbejdet i forbindelse med byggeriet i Femern Bælt, fremgår, at den mængde vand, der løber fra Østersøen forbi Femern bælt-byggeriet ind i de danske bælter, i alt udgør 850 km3 vand årligt, indeholdende totalt 200.000 tons kvælstof og 30.000 tons fosfor. Det alene er mange gange mere, end dansk landbrug udleder.
Man kunne også se på oplysninger om, at:
- Ifølge Dansk Hydraulisk Institut kommer der 250.000 tons kvælstof fra Østersøen og 230-265.000 tons fra Skagerrak til de danske farvande.
- Dertil kommer mængder fra Sverige og fra atmosfæren.
- Dette havvand presses jo ind i de danske fjorde – dermed er de udefrakommende mængder med til at påvirke forholdene også der.
- Til sammenligning udleder Danmark totalt ca. 33.600 tons kvælstof til indre farvande (DHI).
- Heraf kommer en del fra landbruget.
- Under 5% af den totale mængde kvælstof kommer fra dansk landbrug.
Selvfølgelig skal der gøres en indsats fra Danmark og også fra landbruget.
Men man vil i debatten og i de nye politiske tiltag regulere på en del af disse 5%, der kommer fra landbruget – og lukke øjnene for resten. Og så har vi slet ikke talt om spildevand endnu.
Professor ved Aarhus Universitet på Risø, Peter Stæhr, peger på, at det, man kan gøre omkring f.eks. Roskilde Fjord, er at reducere næringstilførslen fra byspildevand og begrænse overløbene af urenset spildevand ved f.eks. skybrud. Stenrev og muslingebrug foreslås også som en mulighed for at bedre forholdene. Han peger desuden på muligheden af at tage lavtliggende jorde og bræmmer ud af landbrugsdrift.
Det drejer sig således ikke om at friholde landbruget – men at redde havmiljøet – det gør man hverken ved at kvæle den nyeste viden eller udpege en enkelt syndebuk.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev både i diverse dagblade og medier samt i landbrugspressen. Se eksempelvis hjemmesideudgaverne fra Sjællandske, Skive Folkeblad, www.randersidag.dk, Effektivt Landbrug og Maskinbladet).
