Husk tilmelding til vandløbskonferencen på onsdag

Afvanding kan sagtens gå hånd i hånd med natur og miljø, lyder det fra arrangørerne Bæredygtigt Landbrug og Danske Vandløb forud for mødet i Fredericia

Fra Aarhus

Der er fokus på både oplysning og debat, når Bæredygtigt Landbrug i samarbejde med Danske Vandløb inviterer til vandløbskonference i Fredericia på onsdag den 22. november.

”Vi glæder os til at byde indenfor i det lokale messecenter, hvor både landmænd, myndighedsrepræsentanter og andre interessenter er velkomne”, fortæller Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Nikolaj Schulz, som bliver moderator på konferencen.

”Megen vandløbsdebat handler om hensynet til naturen eller miljøforhold i øvrigt, uden at lodsejernes vinkel er tilstrækkeligt respekteret. Vi vil gerne sætte lup på afvandingsevnen – og vel at mærke vise, at den skam sagtens kan gå hånd i hånd med natur og miljø”, tilføjer han.

Udover Bæredygtigt Landbrugs chefjurist deltager bl.a. formand Helge Danneskiold-Samsøe fra Danske Vandløb samt Miljøstyrelsens kontorchefer Peter Kaarup og Jane Hansen, professorerne Peter Pagh og Torben Larsen samt ph.d. i jura, lektor Lasse Baaner, i konferencen. Her vil man bl.a. kunne blive klogere på henholdsvis Danmarks og EU’s roller i relation til klimatilpasning, Miljøstyrelsens og kommunernes ansvarsområder indenfor vandløb samt betydningen af de forskellige regulativtyper. Der begyndes kl. 9.30 med afslutning omkring kl. 16.30.

Tilmelding foregår via hjemmesiden https://blb.safeticket.dk/vand2023.

(Ovenstående er også sendt ud som pressemeddelelse til landbrugspressen, du kan bl.a. se Effektivt Landbrugs vinkel på nyheden i artiklen HER).

Af Anne-Marie Glistrup amg@blb.dk

3 kommentarer til “Husk tilmelding til vandløbskonferencen på onsdag”

  1. Finn Lauge-Simonsen

    Hvis det er bæredygtigt landbrug der arrangerer er jeg bange for det bliver useriøst og en fornægtelse af fakta samt en fremlæggelse af egne useriøse såkaldte forsknings resultater.

    1. Finn Christensen

      Det ser det da ud til, at de fleste ikke gør.
      F. eks. to kontorchefer fra Miljøstyrelsen. To professorer samt en lektor, der er PH. D. i jura.
      Ingen af dem hæver vist løn hos BL.
      Så mangler vi bare professor Stiig Markager, men han stiller jo nok kun op, når han ikke får kvalificeret modspil.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top