Af Jørgen Lund Christiansen, journalist og foredragsholder, Skanderborg
Danmarks Naturfredningsforenings vicepræsident Sebastian Jonshøj betegner i Aarhus Stiftstidende den 5. november Stiig Markager som uafhængig ekspertkilde, fordi han er professor. Modsat hedder det, at en repræsentant for Landbrug & Fødevarer kan være ph.d. både det ene og andet, men han varetager ikke almenvellets interesser og er blot en partskilde.
Som repræsentant for en interesseorganisation reducerer Jonshøj hermed sig selv til lobbyist. Det er som partskilde, han svinger krabasken over mit indlæg om bl.a. vandmiljøet i avisen 31. oktober.
Nogle “forglemmelser”
Modsat Jonshøj er jeg ikke ansat af nogen og har frihed til at søge alle elementer belyst, også de fakta, han ikke bryder sig om, f.eks. følgende:
Vicepræsidenten overser:
1) At landbrugets udledning af kvælstof hovedsageligt sker i vinterhalvåret, hvor der ikke er algevækst.
2) Problemerne i kystnært vand i østvendte jyske fjorde, på Sydfyn og Sydsjælland samt Lolland-Falster svarer ret præcist til det kort, som under stormen i oktober viste problemer med Østersøvand.
3) Målinger, ikke beregninger, viser et indhold i drænvand fra landbruget til Grejs Å og Vejle Å mellem 1,0 og 2,5 mg pr. liter. EU’s grænse er på 11,4 mg. Vejle Kommune udleder årligt 1,3 millioner tons urenset spildevand. Uhumskheder herfra bundfælder sig. Aarhus har ganske voldsomt tilsvarende problemer. Hvordan kan partskilde Jonshøj hævde, det intet betyder for iltsvind? Også i Vendsyssel er der konkrete målinger, der modsiger professor-beregningerne. Mange steder fortynder landbruget det urensede kvælstofholdige spildevand.
Problemet er internationalt
I sin omtale af Second Opinion-rapporten forbigår Jonshøj oplysningen om, at Sverige og Tyskland ventes at ville bruge muligheden givet af EU til at udskyde tidspunktet for opnåelse af det ønskede vandmiljø med 10 år. Når to lande i Danmarks nærhed vedblivende bidrager til udledninger til vort vandmiljø, kan vi ikke selv hekse et resultat hjem. Kvælstofholdigt vand respekterer ikke grænser.
Problemet er internationalt. Det er løsningen også.
Men selvfølgelig skal Danmark, og også landbruget, fortsætte arbejdet.
Begavede fagfolk ønskes
Siden krigen har landbruget afleveret 600.000 hektar til samfundet og i de seneste 35 år halveret kvælstofudledningen. Det har været virkningsløst. Kvælstof bindes ikke vedvarende i vandmiljøet eller på havbunden, men fordamper. Udledt fosfor forbliver i højere grad i vandmiljøet, hvor det genbruges. Begge næringsstoffer skal være til stede for at give plantevækst.
Det er på tide, fagfolk med forstand på landmiljøet, ikke blot på havbiologi, breddegør arbejdsfeltet.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Aarhus Stiftstidende. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
