Af Peter Kiær, formand for Bæredygtigt Landbrug, Storgårdsvej 1, 4690 Haslev
Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening tolker den evaluering om det faglige grundlag for den danske kvælstofindsats, der netop er kommet fra et internationalt forskerpanel. Han gør det meget ensidigt. Og med den ensidighed prøver han at skose mig.
Jo, jeg har læst rapporten, Thyge Nygaard, og jeg har – åbenbart i modsætning til dig – læst hele teksten. De internationale forskere påpeger netop en række problemer i det videnskabelige og juridiske grundlag for den danske regulering. Derfor er det første spørgsmål til Nygaard: Hvorfor måler Danmark ikke med den model, EU anbefaler, og som de øvrige lande anvender? Hvorfor skifter både loven og vandet så at sige karakter, når de kommer ind over grænsen?
Der er masser af forhold, Danmark kritiseres for og nødvendigvis må tage stilling til. F.eks.:
- Danmark har sat lavere målkrav til referenceværdier for klorofyl A, dvs. koncentrationen af alger målt i mg pr. liter, end de øvrige lande rundt om Østersøen. Det vil sige, at kravene ændrer sig, når vandet passerer ind over den danske grænse. I landene omkring os anvendes Vandrammedirektivets krav. Danmark har fastsat sine egne og meget lavere krav til målene for klorofyl-indhold i vandet.
- I ikke færre end 17 vandområder er der anvendt referenceværdier på måltal for klorofyl, der er alt for lave i forhold til de af EU fastsatte værdier.
- Det er ikke i overensstemmelse med Vandrammedirektivet, at danske forskere har fastsat en grænseværdi for klorofyl A, der ikke er samkørt med nabolandene.
- Det er påpeget i rapporten, at selv en 100 % reduktion af udledninger fra f.eks. Bornholm og Lillebælt i henhold til modellerne ikke vil nå målet om god økologisk tilstand i kystvandene. Det er jo logisk, da Østersøen og andre lande tilfører størstedelen af næringsstofferne.
- For Limfjorden nævnes Halkjær bredning, hvor selv tilledning af kvælstoffrit vand kun vil reducere algevæksten med 40 %.
- Vigtigst er det, at man anser det for urealistisk, at de danske iltsvindsproblemer kan løses ved at reducere de danske udledninger, så man anbefaler, at Danmark i lighed med Tyskland søger om udsættelse til opnåelse af god økologisk tilstand i 2027.
Det fører til konklusionen, at det er nødvendigt med en genberegning af de tal, der danner baggrund for vores viden om havmiljøet og de nuværende reduktionskrav i vandmiljøplanen. Det vil få store konsekvenser.
Også denne viden var inkluderet i det, jeg tidligere har skrevet. Læs blot hele rapporten, Thyge Nygaard.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i dagbladet Sjællandske, hvor Thyge Nygaard ligeledes havde sit læserbrev i).
