Som en blodrus: Landbruget bliver behandlet respektløst

Bæredygtigt Landbrugs næstformand opfordrer i Jyllands-Posten offentlige meningsdannere til at betragte, hvad der bliver henholdsvis mere og mindre af...

gen-niels

Af Niels Hauge Mikkelsen, næstformand for Bæredygtigt Landbrug, landmand, Ejby

Den seneste tids omtale af landbruget og dets mennesker i såvel medier som fra offentlige meningsdannere og intetanende borgere har nået nye lavmål.

Vi kredser om vores egen lille navle i Danmark, men vi glemmer proportionerne i debatten og det faktuelle indhold. Man glemmer menneskerne bag, deres følelser, identitet og faglige stolthed, alt imens man tramper derudad i en populistisk blodrus.

Lidt fakta

Vi ved fra f.eks. den europæiske organisation EFSA, at Danmark er et af de lande, som har det absolut mindste restindhold af uønskede stoffer i deres produkter. Vi ved, at klimabelastningen på et dansk kg mælk er ca. 1 kg CO2 og er blandt verdens laveste mod eksempelvis Indien med ca. 2,75 kg. Vi har gennemført enorme reduktioner på dyrkningsfladen siden Vandmiljøplan 1 fra 1987 til i dag og halveret forbruget af handelsgødning, hvor vores nabolande har gjort meget lidt.

Vi udleder 10-11 mio. tons CO2e i landbrugsproduktionen, men ifølge et ministersvar optages 30-40 mio. tons i planterne, som man fra officiel side vælger ikke at regne med, fordi forbrugeren udånder CO2’en igen efter fordøjelse.

Vi ved fra bl.a. Helcom-samarbejdet om Østersøen, at Østersøen sender enorme mængder kvælstof og fosfor til dansk farvand. Alle lande og byer rundt om Østersøen langt ned i Polen og ind i Rusland m.fl. skal jo også af med deres vand ind igennem dansk farvand og væk ud i Nordsøen.

Landbruget fylder mindre

Dansk landbrug er gået fra ca. 3,5 mio hektar omkring 1935 til i dag ca. 2,5 mio. hektar, altså reduceret med ca. 30 pct. Arealet er imidlertid ikke forsvundet, men derimod primært omdannet til parcelhuse, motorveje, industri, men også til skove, naturarealer m.m.

Hvis landbruget er blevet 30 pct. mindre, har reduceret forbruget med 50 pct. på gødning, udviklet verdens strengeste afprøvningssystem for sprøjtemidler (VAP) og beviseligt præsterer i top i internationale sammenhænge – mon så ikke problemet er andetsteds, når det angiveligt bliver værre?

Som borgere anvender vi enorme mængder af personlig kemi og medicin i vores dagligdag, Miljøstyrelsen offentliggjorde den 12. oktober 2023 et nyt kort, der viser, at næsten alle danske kyster er i dårlig økologisk tilstand på grund af kemisk påvirkning.

Mange presfaktorer

Den kemi og medicin, du bruger, renses ikke fra i rensningsanlæggene.

Danmark tager sig tilmed betalt for at modtage tankskibe med kemisk spildevand fra Norges olieindustri m.m. for at forsøge at rense det og derefter udlede det til de danske farvande.

Burde Norge ikke holde sine problemer hjemme i egne fjorde?

Vi bruger enormt med data på alverdens frekvenser, hvad gør det i forhold til insekter?

Vi sætter rekorder i flyvninger, rekord i antallet af biler, antal elektroniske enheder – forbrug, forbrug, forbrug.

Måske skulle man af respekt for andre menneskers arbejdsliv og værdighed zoome lidt ud og betragte, hvad der bliver mere og mindre af, som en start?

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Jyllands-Posten, her kan du se avisens onlineudgave). 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top