Frivillige aftaler er no-go

Det bør stå lysende klart for enhver, at det at indgå frivillige aftaler omkring BNBO- og Indsatsplaner er et fuldstændig indiskutabelt no-go.

Niels Hauge Mikkelsen

Af Niels Hauge Mikkelsen, næstformand, Bæredygtigt Landbrug

Advokat i BNBO- og Indsatsplanssagen, Hans Sønderby fra Sønderby Legal, har igen og igen advaret landmænd imod statsstøttereglerne med påstand om, at BNBO- og Indsatsplan-implementeringen er i strid med EU’s statsstøtteregler, da det EU-retslige krav om »sammenhæng og systematik« ikke er opfyldt.

Der er nemlig ikke sløjfet én eneste boring de sidste 20 år som følge af regelret brug af pesticider på dyrkningsfladen. Staten har ovenikøbet nedsat et udvalg under Erhvervsministeriet, som har til formål at rådgive centraladministrationen i spørgsmål om statsstøtte.

At staten så kommer rendende flere år efter, at de har indført en ordning om støtte til udtagning af lavbundsjord, og ønsker tilbagebetaling af betydelige beløb, lugter det mest af alt af enten »ond vilje« eller sløseri i en grad, som det er svært at finde ord for.

Det bør stå lysende klart for enhver, at det at indgå frivillige aftaler omkring BNBO- og Indsatsplaner er et fuldstændig indiskutabelt no-go.

Et medlem i Nordjylland med et stort areal i indsatsområde blev for nylig ringet op af en ejendomsmægler. Aalborg Kommune havde bedt mægleren ringe for en vurdering af landmandens ejendom. Landmanden takkede pænt nej. Kommunen ved udmærket, hvem der er landmandens advokat, så det er psykologisk krigsførelse – ja, rene mafiametoder.

Scroll to Top