Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug
For cirka 6 år siden var jeg på vandretur med kommune og bredejere nær Alling Å – der blev røget fredspibe. Landbruget hævdede deres indlysende ret til afvanding, alligevel var kommunens biologer tilbageholdende, for høj vandstand er tilsyneladende godt for natur, miljø og biodiversitet.
Nu er det ikke afvandingen, vi forbinder Alling Å med i disse dage, men derimod en miljøskade af ukendte dimensioner, og konflikten mellem afvanding og natur er til sammenligning en dans på roser. Miljøskaden ved Alling Å giver mig associationer til Lars Von Triers: Riget, hvor indledning er, at: ”Grunden under Rigshospitalet er gammel mose.[…]Her gik blegemændene og fugtede deres store lærreder[…]Fordampningen indhyllede stedet i en permanent tåge.”
Vandet i Alling Å er indhyllet i kemisk tåge, men offentligheden er også ude i tågen. På dr.dk fremgår det fra 11. januar 2024, at: ”[…]Kim Pless-Schmidt har en teori om, at tungmetal-forureningen i Alling Å kan have stået på længe inden jordskredet.[…]”[1], og: ”[…]Vi kender ikke indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i åen fra før 20. december.[…]”.
Hvad kunne man dog have gjort? Svar: Miljøstyrelsen kunne have fulgt sine egne regler! Miljøstyrelsen skal nemlig måle for bl.a. tungmetaller én gang om måneden i mindst ét år. Men det gør de ikke, og de skulle have målt siden 1970erne, men de har ikke gjort det. De er blevet påmindet om det konstant – særlig intenst i de seneste 10 år igennem høringssvar, klagesager og retssager, men ingenting sker der.
De gør det ikke – for fernis og flødeskum er tilsyneladende mere vigtigt end substans og fundament. Cirka 90 % af Miljøstyrelsens budget går til fx at genslynge og fjerne spærringer i de danske vandløb. Projekterne er selvfølgelig fine i en verden, hvor pengetræet står stolt i baghaven, men det gør det ikke.
Hvis Miljøstyrelsen havde prioriteret at måle for tungmetaller i de danske vandløb, så ville der måske være færre sving i vandløbene, men samtidig kunne vi få vand uden tungmetaller. Der er tåge, og man mister åbenbart orienteringssansen for ret og vrang – rigtigt og forkert, derinde.
Bredejere til Alling Å fik den 16. januar 2024 et vidtgående påbud af Miljøstyrelsen, der skal/vil bruge deres arealer. Anvendelsen er godt nok ukendt, men bredejerne fik under 24 timers høringsfrist, og påbuddet er efter min vurdering meddelt efter bestemmelser, der slet ikke er brugbare i situationen. Det er lidt mere indviklet, men man fornemmer, at minkene ”går igen i blegedammene” for en del af affaldet fra Nordic Waste A/S stammer fra nedslagtningen af mink.
Nu er miljøskaden i Alling Å forhåbentlig i særklasse, men spildevandet kommer stadig lystigt alle vegne fra, bl.a. befæstede arealer, husstande og industri – gerne urenset og langt fra kun i Alling Å. De lovpligtige målinger, der ikke gennemføres ville afsløre kviksølv, kobber og medicinrester, men vi genslynger i stedet det beskidte vand. Det er uværdigt, det er ulovligt og det er miljøskadelig miljøpolitik, at der ikke måles for farlig evighedskemi – som der burde.
Mange har travlt med at kritisere ejeren af Nordic Waste A/S, at han har et moralsk ansvar. Miljøstyrelsen og miljøministeren Magnus Heunicke har udover et moralsk ansvar også et fagligt og juridisk ansvar. Det vil vi blive ved med at følge op på.
Indlægget har tidligere været bragt i en lidt anden form i Effektivt Landbrug.
[1] Link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/biolog-advarer-lad-vaere-med-spise-nogen-som-helst-dyr-fra-alling-aa-0
