Internationalt samarbejde nødvendigt imod iltsvind. 

Det er at stikke blår i øjnene på folk, når forskere og interesseorganisationer påstår, at 25 procent reduktion af dansk landbrugsareal løser iltsvindproblemerne i de danske farvande. For det er ikke tilfældet, skriver vores faglige konsulent

Jens Lund Pedersen 1

Iltsvindet i Østersøen kom, længe inden det industrielle landbrug begyndte at anvende kvælstofholdig handelsgødning i 1950. Det kan bevises gennem de rapporter, der er indberettet til HELCOM om årsager til iltsvind. HELCOM er et samarbejde mellem landene omkring Østersøen, der har samlet rapporteringer fra Østersøen siden år 1900. Rapporterne viser, at en afgørende faktor for iltsvind er, at Europas befolkning nærmest eksploderede fra år 1800 og frem – og efter 1900 blev udledningerne fra de store floder voldsomme og har været det siden. 

Så selv om de danske vandløb og andre udledninger udelukkende indeholdt destilleret vand, ville de omfattende iltsvind i Østersøen og i de indre danske farvande fortsat finde sted, som det skete, inden handelsgødningen blev udviklet for knap 100 år siden. Den geografiske kendsgerning er, at Danmark ligger i udløbet fra Østersøen, der igennem voldsomme vandmængder tilfører store mængder af både kvælstof og fosfor.  

Derfor konkluderer den evaluering af de danske vandmiljøplaner, som i 2023 blev foretaget af en international ekspertgruppe nedsat af den danske regering, da også, at der kun er få vandområder i god økologisk tilstand. MEN – og det er vigtigt: Eksperterne konstaterede også, at det er usandsynligt at nå god økologisk tilstand inden 2027, hvorfor Danmark i lighed med Tyskland og Sverige bør anmode EU om udsættelse til at opfylde den nuværende Vandmiljøplans krav.  

Tyve års forfejlet regulering med milliarder af omkostninger for landbruget bør få brillerne op i panden på både en finansminister og en miljøminister. Det er tid til nytænkning og til en fælles indsats i Østersøen, der uanset hvad, løber gennem de danske bælter. 

Misforstå det ej: Landmændene vil gerne bidrage til at forbedre vores fælles vandmiljø. Men bortset fra de kollektive virkemidler som f. eks minivådområder, skal indsatserne nytænkes, da hverken reduceret gødskning eller en halv million hektar efterafgrøder, har givet de forventede resultater.  

Samtidig kender vandet ikke til grænser – lad os samarbejde endnu mere internationalt om en indsats, som allerede aftalt i HELCOM.  

Af Jens Lund Pedersen, cand.agro., faglig konsulent i Bæredygtigt Landbrug, Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia  

3 kommentarer til “Internationalt samarbejde nødvendigt imod iltsvind. ”

    1. Jens Lund Pedersen

      Helt enig Karl. Men når alt er sagt, har den fælles indsats for begrænsning af næringsstoftilførslen til Østersøen været en succes. Men ingen af landene kunne have gjort det alene. Det er budskabet.

  1. Karl Iver.
    Du manglede lige afslutningen “fra dansk landbrug”. Det kvælstof der kommer fra Østersøen er ikke tilgængeligt for planktonalger, men bundet i svært nedbrydelige humusstoffer.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top