Myndighedsbetjeningen modarbejder evalueringen 

Gennem 30-40 år har kritikken regnet ned over den ensidige (læs enøjede) satsning på kvælstofrestriktioner i dansk vandmiljøpolitik, hvor myndighederne igen og igen har gjort kvælstof hovedansvarlig for iltsvind i fjorde og kystvande.  

Uden hensyn til mere nuancerede opfattelser rundt om i verden (herunder i Sverige), har den danske indsats været koncentreret om kvælstof, samtidig med at der er demonstreret ligegyldighed over for det andet hovednæringsstof, fosfor. Ingen ved, hvor meget fosfor, der løber ud fra punktkilderne (renseanlæggene).  

Miljøstyrelsen har holdt sig til formuleringen fra den omdiskuterede Aarhus-professor, Stiig Markager: “Kvælstof er den afgørende faktor for vores havmiljø. Det er uden for enhver tvivl. Det er simpelthen faktum”. Påstanden er absurd, allerede fordi førende forskere er uenige med ham – endda nogle af verdens dygtigste. 

Folketinget vedtog i 2015, at få evalueret den danske vandmiljøindsats, herunder de såkaldte kvælstofmodeller. I 2017 modtog folketinget en evaluering fra et panel af internationale forskere med konstruktiv kritik af den danske indsats. I forlængelse af evalueringen blev der desuden iværksat en ekstra Second Opinion om emnet.  

Imidlertid blev Miljøstyrelsen og dens ”forskningsbaserede myndighedsbetjening” involveret i at fortolke den kritik, der i virkeligheden angik dem selv. Og en sådan konstruktion kræver mere objektivitet, end der lige var til stede i embedsværket.  

Både før, under og efter den internationale evaluering i 2017 og Second Opinion i 2023 har myndighedsbetjeningen demonstreret en slet skjult modvilje mod at blive set over skulderen og evalueret. 

Myndighedsbetjeningen kortslutter 

Hvad der menes med ”modvilje”, ses tydeligt af følgende eksempel fra myndighedsbetjeningens papir fra 2018: ”Anbefalinger til videreudvikling af modeller og metoder til brug for vandområdeplan 2021-2027. Opfølgning på den internationale evaluering af marine modeller bag vandområdeplan 2015-2021”.  

Heri lykkes det for Aarhus Universitet (AU) og Dansk Hydraulisk Institut (DHI) at sløre et væsentligt budskab fra evalueringspanelet. 

På side 11 nederst ”fortolker” AU og DHI panelets anbefalinger på følgende måde: ”Overordnet ser panelet gerne, at effekter af reduktioner i P-tilførsler undersøges nærmere. Panelet mener ikke, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at reduktioner i P-tilførsler ikke vil kunne afhjælpe reduktioner i N-tilførsler, selvom de anerkender, at det kan være svært at gennemføre P-reduktioner, eftersom de ikke umiddelbart forventer, at signifikante P-reduktioner kan findes i punktkilder (byspildevand) og derfor, ligesom N reduktioner, skal findes i den diffuse belastning.”  

Hvad betyder denne ordflom? 

Ovenstående formulering med dobbelte negationer og mange ord slører budskabet. Derfor følgende udredning: 

Første del, ”Panelet mener ikke, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at reduktioner i P-tilførsler ikke vil kunne afhjælpe reduktioner i N-tilførsler” betyder reelt: ”Panelet mener, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at reduktioner i P-tilførsler vil kunne afhjælpe reduktioner i N-tilførsler”  

– Altså vil bedre rensning af spildevand kunne reducere N-kravene til landbruget. 

Anden del, ”eftersom de ikke umiddelbart forventer, at signifikante P-reduktioner kan findes i punktkilder (byspildevand) og derfor, ligesom N-reduktioner, skal findes i den diffuse belastning” er en yderst provokerende formulering, da det i mange år har været dokumenteret, at Danmark udleder ca. 10 gange højere P-koncentrationer fra punktkilder (dysfunktionelle renseanlæg) end vores nabolande. Hertil kommer, at der overhovedet ikke er styr på, hvor meget urenset spildevand, der udledes fra danske renseanlæg.  

Panelet har tydeligvis været fejlinformeret om den pinlige situation omkring spildevand i Danmark og Miljøstyrelsens katastrofale forvaltning af området. Virkeligheden er jo, at der er et kæmpestort potentiale i at få kontrol over spildevandsudledningerne! 

Manipulation 

AU og DHI udnytter her (mod bedre vidende) panelets påførte ”umiddelbare forventning” om, at der ikke ”kan findes signifikante P-reduktioner i punktkilder” til at sende P-problemet over i kategorien diffus belastning. Dermed forsøger myndighedsbetjeningen at flytte problemet – og regningen – over på landbruget. Her bør politikerne skærpe opmærksomheden! 

Det er tale om en direkte uredelig håndtering af sagen. Og hverken Miljøstyrelsen eller myndighedsbetjeningen bør slippe af sted med at hælde panelets evaluering ned ad brættet! 

Indlægget har tidligere været bragt i Effektivt Landbrug.