Østersøen har det dårligt. I TV2 Bornholms udsendelsesrække Klimakoks i Østersøen, kaldes det ligefrem Det Døde Hav. I udsendelsesrækken tages en mangfoldighed af emner både omkring klima og vandmiljø op, og der stilles mange spørgsmål. Endnu flere kunne stilles, ligesom vidensbaserede svar efterlyses.
Hvorfor se på udledning pr. hektar?
Hvordan fordeler udslippet af næringsstoffer sig mellem landmændene fra landene omkring Østersøen? lyder et spørgsmål i udsendelse 2.
Professor Stiig Markager forklarer så på TV, at bornholmske landmænd udleder ca. 2½ gang så meget som omkringliggende lande.
Bæredygtigt Landbrug har forgæves søgt om aktindsigt i disse tal, fordi vi på ingen måder kan genkende dem. Tabellen, som TV2 viste, og som andre ikke må bringe, viser dels total kvælstofudledning fra udvalgte lande – dels omregning til kvælstofudledning pr. hektar fra disse lande. Det er Stiig Markager, der præsenterer denne tabel.
Men hvad er dette pr. hektar udregnet efter? Det fortælles ikke.
For det første er det tilførslen totalt, der påvirker vandkvaliteten i Østersøen, og her er det minimalt, hvad der kommer fra Bornholm – også ifølge Markagers tal.
Dernæst tager Markager den samlede danske udledning med – også det, der fra Jylland udledes til Vesterhavet og aldrig når Østersøen. Det gælder også de andre landes udledninger, og han nævner slet ikke Rusland, som også udleder til Østersøen. Alle arealer, dyrkede som udyrkede, udleder i et vist omfang næringsstoffer. Det må være derfor, Markager medtager landenes totalarealer og ikke blot landbrugsarealer, når han udregner udledning pr. hektar.
Når Markager laver udregningen om til udledning pr. hektar, tæller han således landenes totale areal med. Derved kommer Polens store bjergområder og de svenske skove til at trække voldsomt ned i udledning pr. hektar i de lande. Det svier til Danmark og specielt til Bornholm, der ikke har disse vidder at dele med. Og mon ikke havet er ligeglad med, hvor stor udledningen pr. hektar er?
Hvis vi endelig skal gå ind på Markagers spøjse udregningsmodel, må det omfatte relevante vurderinger, hvor forskellige dyrkningsflader holdes op mod hinanden vurderet efter deres afstand til havstokken (retention). Det medtages ikke.
Og når eksempelvis Sverige i udsendelsen fremhæves for lav udledning pr. hektar, er det fordi arealet, som er forudsat i beregningen, er på ca. 45 mio. hektar, mens det dyrkede areal er under 3 mio. hektar. I Danmark anvender beregningen ca. 3,5 mio. hektar, hvor det dyrkede areal er ca. 2,6 mio. hektar. For Sverige fordeles udledningen altså på hele 15 gange det dyrkede areal, mens det for Danmark fordeles på kun 1,3 gange det dyrkede areal. Det kaldes fusk i daglig tale. Landbruget skal ikke straffes for dets nationale omgivelser. Så skal Danmark i givet fald krediteres for Rigsfællesskabets arealer, for eksempel Grønland. Og så ser det jo straks helt anderledes ud.
Iltsvind øst for øen
I TV-udsendelsen udpeges et areal på 7 x Bornholms størrelse med iltsvind, som forsøges bundet sammen med landbrugets kvælstofudledning fra Bornholm. Området ligger imidlertid øst for Bornholm, hvilket betyder, at området med den vestgående strøm er minimalt påvirket af udledninger fra øen. Der er nemlig en nettotransport af vand fra øst mod vest på ca. 500 km3 (500 mia. ton) om året. Hele området uden om Bornholm er domineret af denne østfra kommende vandmængde, der bl.a. indeholder spildevand fra ca. 100 mio. mennesker og afvander kæmpearealer på 30-40 x Danmarks størrelse.
At Bornholms landbrug skulle kunne udlede så mange næringsstoffer og det endda modstrøms, at det er skyld i et så stort iltsvind, er ikke baseret på almindelig videnskab.
Bakterier
I udsendelse 1 fremhæver professor Karen Timmermann, DTU, nogle problemer med opblomstring af de kvælstoffikserende cyanobakterier, som hun knytter sammen med Østersøens lave saltindhold. Hun fremhæver ligeledes cyanobakteriernes konkurrencefordel i områder med lav kvælstofkoncentration, hvilket jo ikke harmonerer med udsendelsens beskyldninger om stor kvælstofudledning.
Virkeligheden er, at Østersøen i mange år har været så forurenet med fosfor, at de omtalte cyanobakterier har fikseret kvælstof fra luften i et omfang, der svarer til flere hundrede procent af hele den danske kvælstofudledning.
Med hjælp fra dygtige forskere fra udlandet, sadlede Sverige for mange år siden om i miljøpolitikken, så man nu lægger mere vægt på reduktion af fosforudledning og mindre på kvælstofudledning. Ræsonnementet var, at reduktion af kvælstofudledning ville være nytteløst, fordi økosystemet ville kompensere med forøget kvælstoffiksering. Det er præcis, hvad der sker. Danmark fortsætter sin kvælstoffikserede kurs.
International evaluering
Et hold af internationale eksperter har sidste år undersøgt den danske implementering af vandmiljøplanerne. Disse internationale forskere er på baggrund af stor viden kommet til meget anderledes konklusioner, end udsendelsen om Klimakoks fremstår med.
De internationale forskere konkluderer, at selv hvis Bornholms landbrug lukkede fuldstændigt, ville det ikke kunne mærkes på situationen i Østersøen.
De skriver: Det er umuligt at nå god økologisk status ved Bornholm. Selv hvis en reduktion af den landbaserede N-belastning blev reduceret til nul, er det ikke tilstrækkeligt til at nå de fastsatte grænsebetingelser i de internationale og mest ambitiøse HELCOM-planer.
HELCOM er det internationale samarbejde omkring Østersøen – et samarbejde, som har fastsat nogle interkalibrerede målsætninger for Østersøen. Deres mål kan altså ikke nås ved at lukke det bornholmske landbrug.
Disse fælles målsætninger har Danmark så valgt at se bort fra både i Vandmiljøplan II og specielt i Vandmiljøplan III. Danmark har fastsat sine egne og væsentligt lavere mål for algeindhold i vandet (klorofylmål), som er op mod 1/3 lavere end de internationalt fastsatte grænseværdier.
Havvandet skal altså nå et lavere niveau for indhold af næringsstoffer, når det flyder fra internationalt farvand ind i dansk farvand.
En sådan enegang i et fælles samarbejde er helt uholdbar.
Indsats
Når formanden for Bornholms Landbrug stolt og med rette fremviser sine flotte afgrøder frem på TV, er det rigtigt, at de optager rigtig mange næringsstoffer. Det gør de også hele vinteren og foråret igennem, hvor de efterafgrøder han også har etableret flot, men påtvunget, vil visne og dø, før nye vårafgrøder spirer frem. På den måde er de påkrævede efterafgrøder et stort problem for miljøet, fordi der med det sædskifte ikke er afgrøder til at opsuge næringsstofferne i de følsomme forårsmåneder.
Selvfølgelig skal også danske landmænd gøre, hvad de kan for at nedbringe udledning af næringsstoffer. Det gør de også på fremragende vis.
Det ville klæde TV2 Bornholm at vise landmændenes indsats og få den internationale evaluering med ind i den omfattende udsendelsesrække.
Landmændene bør ikke have skylden for forhold, de ikke har indflydelse på, ved hjælp af manipulerede tabeller, som det nu fremstår i udsendelsesrækken om Klimakoks på Bornholm.
Bornholms Tidende har bragt kronikken med følgende kommentar fra TV2 Bornholm:
Svar fra TV 2/Bornholms direktør, Jan Jørgensen:
Bæredygtig Landbrug var inviteret til at deltage i vores debatudsendelse onsdag aften.
Mandag morgen kl. 9.44 modtog vi denne besked fra deres kommunikationskonsulent, Anne-Marie Glistrup: ”Tak for tilbuddet om at deltage i debat på TV2 Bornholm den 24.02.2024. Desværre må vi melde pas denne gang – på grund af ferie og sygdom.”
Det er ærgerligt, at det ikke kunne lade sig gøre, fordi Bæredygtigt Landbrug i den direkte udsendelse kunne have fremført sine synspunkter og argumenter.
—
Bæredygtigt Landbrug har tilbudt at stille op på et andet tidspunkt og har selvfølgelig også, fordi vi ikke kunne deltage i debatten onsdag, også sendt hele kronikken med vores argumenter direkte til TV2 Bornholm.
