Afgift på gødning er CO2-selvmål 

Under denne overskrift skriver chefredaktør Rasmus Dalsgaard en leder i Maskinbladet om Svarerrapporten, hvor han sætter spørgsmål ved det faglige grundlag. 

gen-rasmus

Rasmus Dalsgaard påpeger i sin leder i Maskinbladet om Svarer-rapporten, at der efter læsningen er mange spørgsmål, som udvalgets rapport ikke for alvor giver svar på, og derfor er det svært ikke fortsat at være meget skeptisk over for tanken om en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer. 

For eksempel arbejdes der generelt med norm-tal, som ikke for alvor differentierer mellem de klimadygtige og de klimaudygtige landmænd. Det handler groft sagt kun om, hvorvidt man har indført forskellige tekniske løsninger eller ikke. 

Dermed er der kun delvist og i meget overordnet form indbygget et incitament til at være klimavenlig. Der er ingen mulighed for at minimere klimaafgiften ved at fintune sin daglige klimaindsats på bedriften. Og dermed får en CO2-afgift i for høj grad karakter af en skat end et middel til at fremme god klimaadfærd. 

Et af de konkrete forslag fra Svarer-udvalget er en omlægning af EU’s landbrugsstøtte, så vi i stedet skal have tilskud til et lavere gødningsforbrug eller eventuelt en afgift på gødning og kalk. 

Men det er forslag, som landbrugsfagligt er skudt helt forbi, og klimamæssigt er det et direkte selvmål, mener lederen. 

Samtidig problematiserer Rasmus Dalsgaard Svarer-udvalgets forslag om tilskud til skovrejsning, idet han skriver:  

Der skal ifølge Svarer-udvalget også indføres højere tilskud til skovrejsning. Men hvis det skal batte klimamæssigt, som Svarer-udvalget forudsætter, skal vi gå efter produktionseffektive skove med stor produktion af blandt andet brugbart tømmer. Det er faktisk også det, Svarer-udvalget konkluderer. 

Det bliver dog spændende at se, om den danske skovpolitik bliver ændret til at kunne rumme en klassisk produktionsstrategi. 

Produktionsskov har jo i mange år været i strid modvind hos et politisk flertal, som har fokuseret på, at skove skal være urørte af hensyn til biodiversiteten. 

Læs hele lederen på Maskinbladet.dk 

Scroll to Top