Jørgen Lund Christiansen, Skanderborg, Journalist og foredragsholder
Betaling for CO2, hvorfor ikke? Men normalt har regnskaber både en debet- og en kreditside. Ærgerligt, at professor-økonomerne i Svarer-udvalget ikke har forstået det. Landbrugets afgrøder optager årligt 20 millioner tons CO2, hvilket er mere end erhvervets udledninger. Ved en afgift på 750 kroner pr. ton begynder regnskabet altså med en indtægt på 15 milliarder kroner, og så går det jo nok alt sammen.
Men nej, for parnasset har bestemt, at kun langtidslagring af kulstof indtægtsføres. Og, argumenteres der, hovedparten af afgrøde-optaget udledes igen frem til høst næste år, når græs, roer, raps, korn m.v. fortæres af dyr og mennesker. Ved gængs regnskabsføring vil det biologiske regnskabs bundlinje altså i værste fald kunne blive neutral, aldrig negativ. Intet dyr, intet menneske producerer ”af sig selv” CO2. Alt kommer fra vores indtag. At fornægte det er jo ren Erasmus Montanus.
Efterhånden som biogas, pyrolyse og andre teknologier hhv. erstatter fossile brændsler eller langtidslagrer kulstof, kommer selv Alternativet, Enhedslisten, Naturfredningsforeningen, Connie Heegaard og diverse akademiske tænketanke til at takke landbruget for at have løst problemet. Hvis ellers de kender til anstændighed og forstår regnebogens udgangspunkt: debet og kredit.
