Generalforsamling: Læs hele formandens beretning

Mange storme har raset over vores landbrug i år –

både vejrmæssigt og politisk.

Vejrfronten har budt på både tørke, oversvømmelser og stiv kuling –

og det på de helt forkerte tidspunkter.

Det har ikke altid set så skønt ud, som på billederne bag mig – men det er sådan vi holder af det.

Forholdene betød, at året i marken ramte et lavpunkt efter et helt fantastisk 2022.

Den politiske front har budt på både

usikkerhed,

store shitstorme,

landmænd i aktion overalt i Europa

og i Danmark en rapport om skat på biologiske processer,

der kan smadre vores erhverv.

Året, vi ser tilbage på, har kort sagt været udfordrende.

Det bliver det næste år også.

Bæredygtigt Landbrug kæmper for bedre rammevilkår for alle landmænd.

Bedre rammevilkår betyder for os også friere rammer for den enkelte, der jo kender sin egen bedrift og sine egne muligheder bedst.

Det betyder, at enhver landmand – indenfor vide rammer og stort ansvar, også overfor miljø og klima – får mulighed for at optimere sin egen situation, hvad enten han vil dyrke

føde eller foder,

energiafgrøder,

solceller eller noget helt syvende.

Et sådant frit valg vil vi til enhver tid støtte.

Det politiske år

Politisk har det været et særdeles udfordrende år.

Det bliver 2024 også.

For det første skal vi fortætte diskussionen om Svarerrapportens anbefalinger.

Politikernes opgave til Svarerudvalget var, at de skulle finde ud af hvordan en CO2-afgift på landbruget kan se ud.

Derfor blev det

• En rapport om at afgiftsbelægge CO2.
• En rapport, hvor det helt store virkemiddel er at skære ned på produktionen – eller rettere at flytte produktion til udlandet.
• En rapport, der lægger skat på umålelige biologiske processer.
• En rapport, der kun tager den ene side af kassebogen med – nemlig udledningen og ikke vores optag.
• En rapport, der ikke ser på fødevareproduktion som kritisk infrastruktur – og det selvom Michael Svarer selv siger, at landbruget kan nå målet uden en afgift –

Det er slet ikke modeller, vi kan bruge.

Derfor er der meget at kæmpe for på klimafronten – eller rettere afgiftsfronten.

Der er også meget at kæmpe for omkring vandmiljøet.

Den Landbrugsaftale, der blev indgået mellem næsten alle Folketingets partier i 2021, skal genbesøges i 2024.

Den skal primært kigges i sømmene omkring klima og vandmiljø.

Kampen om de nye vandmiljøplaner bliver en hård nød at knække.

Derfor prioriterer vi det politiske arbejde meget højt.

Vi holder linjen ind til Christiansborg varm.

Bæredygtigt Landbrug gør alt for at gå dialogens vej – først.

Her i 2024 har vi allerede haft 10 møder på Christiansborg, hvor vi informerer om fagligheden i de mange landbrugspolitiske dagsordener.

Der er tale om en stejl indlæringskurve for mange politikere.

De regler vi underlægges, skal bygge på faglighed – ikke på tomme, beregnede luftkasteller

Derfor argumenterer vi for

• at landbruget bliver reguleret fagligt og juridisk korrekt.

• at landbruget kan nå 2030 klimamålene – uden en afgift.

• at vores rammevilkår skal forbedres.

• at vi skal have lige rammevilkår med resten af EU.

• at der ikke sker indskrænkninger i ejendomsretten.

• at der ikke skal ske forringelser i vores mulighed for at anvende gødning.

• at de utålelige og ufaglige efterafgrødekrav skal væk.

• ingen skærpede regler omkring husdyrgødning.

• 4% brak skal afskaffes som i resten af Europa.

• ingen dansk overimplementering af EU-regler.

• Vi argumenterer dermed imod de forringelser, der foregår efter salamimetoden – og år for år forringer vores vilkår med kvoter, regulering, pålæg, indskrænkninger og en kontrol, der ofte overgår alt i nidkærhed.

Det er bl.a. de emner vi har med i rygsækken, når vi drager til møder på Christiansborg.

Vi er blevet lyttet til. Det glæder os – hver gang.

Men vi er også blevet holdt hen.

Og det med at blive holdt hen har dybe konsekvenser.

Hele landbrugserhvervet, ja hele samfundet sættes jo på pause, når vi hele tiden skal vente på nye regler, nye godkendelser, nye politiske beslutninger.

På den måde bliver udviklingen syltet af den politiske maskine. Nye initiativer og nye investeringer sættes i stå.

Konsekvensen er jo, at ingen bygger nye produktionsanlæg, og udviklingen af nye teknologier sættes på pause.

Alligevel er det os, der bliver beskyldt for at være bagstræberiske på både miljø og klimafronten.

Det er helt hen i vejret.

Vi arbejder fagligt.

Vi kommer med mange konstruktive forslag.

Vi står i kø på miljøområdet for at få godkendt f.eks. minivådområder.

Vi presser på for at få flere kollektive virkemidler.

Vi vil ikke bruge vores egen jord til ideer, der ikke er fagligt begrundet og slet ikke til ideer, der ikke er økonomisk rentable.

Der er så mange, der har gode ideer til, hvad vores jord kan bruges til.

Men vi vil ikke have udtaget eller frataget vores jord, fordi andre har ideer til, hvad vores jord skal bruges til.

Mange politikere og meningsdannere taler og taler jo om, at dansk landbrug helt skal omlægges

til plantebaseret produktion

til nationalparker,

til natur

til skov

til vådområder

ja ideerne til, hvad andre vil gøre med vores jord, er uendelige.

De politiske idemagere kan på den måde risikere at løbe tør for andre folks jord.

Svaret er enkelt – hvis I vil noget med vores ejendom – så køb den til markedspris –

Vi siger det helt klart til politikerne: Lad være med at disponere over ejendom, I ikke ejer.

Lad være med at disponere over andre folks jord.

Det krænker grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed.

Det er landmanden, der ejer jorden, der har ret til at disponere jorden.

Vi bliver også nødt til at gentage og gentage:

Vi indgår ikke frivillige aftaler om udtagning af jord hverken

lavbundsjord,

BNBO,

nitratfølsomme områder,

§3,

vådlægning eller andet.

 – før

• En sådan udtagning er fagligt begrundet.
• vi får en passende markedspris og
• vi er sikre på, at det ikke bliver betragtet som ulovlig statsstøtte, så vi risikerer at skulle betale tilbage.

Det indebærer nødvendigvis en garanti fra EU.

Ifølge loven er det den enkelte landmands ansvar, at de udbetalinger, der finder sted, er lovmedholdelige.

Man burde kunne stole på myndigheder.

Alt andet er ikke acceptabelt.

Men det kan vi ikke.

Mange landmænd skal nu betale tilskud tilbage med hele 11% rente

Og det går ikke at spise os af med, at vi kan få en del af beløbet kørt tilbage under De minimis støtte – det rækker jo slet ikke, og de regler dækker noget ganske andet.

Og reglerne gælder kun, hvis ikke landmanden allerede har fået sådanne midler tidligere.

Det er vildt utilfredsstillende.

Demonstrationer i Europa

De forhold, danske landmænd er underlagt, er vi ikke længere ene om at arbejde under.

Derfor er der bondeoprør i flere europæiske lande med store traktordemonstrationer i protest mod forringelser af landbrugets vilkår.

Der har været demonstrationer i bl.a. Frankrig, Holland, Belgien, Tyskland og Polen – alle steder med befolkningens store opbakning.

Der protesteres imod de økonomiske betingelser – men især imod de højtflyvende teoretiske ideer på miljø og klimaområdet, hvor EU går enegang og som betyder, at fremtiden er væk eller i bedste fald tåget.

Budskabet er bragt ind i EU-parlamentet. Her advarede en hollandsk parlamentariker mod, at folk, der ikke kender liv og produktionsforhold på landet, vil ændre alle ting gennemgribende ud fra højtflyvende teorier og et følelsesfuldt beslutningsgrundlag.

Det går ikke –

det protesterer også vi vedvarende imod.

Demonstrationerne er blevet hørt – flere steder er varslede forringelser udsat. Det gælder bl.a. kravet om 4% brak –

EU’s top har holdt møde med demonstrerende landmænd. Vi mangler dog stadig helt konkrete udspil – både fra de europæiske og danske politikere.

Og vi ved ikke, hvad der sker efter EU valget til sommer. Derfor er det meget vigtigt at stemme – landbrugsrigtigt.

Det er ved at gå op for visse europæiske toppolitikere, at også fødevarer er kritisk infrastruktur. At de skal passe på den europæiske mad. Det var også det, der dannede grundlaget for EU i sin tid.

Hvornår mon det går op for de danske politikere.

At demonstrere er ikke fremmed for Bæredygtigt Landbrug.

Vi husker med glæde og stolthed tilbage på store traktordemonstrationer – sidst i 2020 hvor vi var med i både København og Århus.

De foregik velordnet og havde stor gennemslagskraft.

Og vi havde i høj grad befolkningen med os. Vi glæder os stadig over de store folkemængder, der tog positivt imod os på gader og pladser.

Demonstrationer er et våben, der kan blive aktuelt igen.

– Specielt når fødevareministeren siger, at det bedste værn mod sådanne demonstrationer i Danmark er de trepartsforhandlinger, der foregår nu.

Så må jeg minde regeringen om, at I glemte at invitere os.

Danmarks Naturfredningsforening er med til denne landbrugs-trepart,

flere fagforbund er med,

Kommunernes Landsforening er med

og ikke mindre end 5 ministerier med Finansministeriet for bordenden er med.

Også Dansk Industri er med. De har ikke forståelse for, at landbrugets biologiske processer ikke kan måles. Blandt andet derfor kan man ikke ligestille industriens fossile udledning med landbrugets biogene udledning.

Ja og så sidder Landbrug & Fødevarer lidt klemt også med ved bordet. Vi håber, de hager sig fast og har formuleret nogle klare og faglige målsætninger for landbruget. Ellers har udvalget en meget farlig sammensætning

Bæredygtigt Landbrug, der repræsenterer over halvdelen af landbrugsjorden, er ikke med.

Vi, der laver plantebaseret føde og foder, er ikke med.

Vi betragter det som en stor fejl.

Nu følger vi tæt op på, hvad der sker –

Vi skal nok blive hørt – på den ene eller anden måde.

Vi skal nok blive hørt – på vores måde.

Ikke at være med, giver os en frihed til at bestemme vores egne veje.

Demonstrationer er et våben, vi har i vores værktøjskasse.

Demonstrationer kan foregå på mange måder. I øjeblikket undersøger vi mange muligheder.

Det er et våben, vi skal benytte med meget stor varsomhed.

Jeg hører meget gerne jeres mening om det.

Et usikkert år

Mange nye reguleringer og love har i årets løb kunne anes i horisonten,

med en CO2-afgift og nye vandmiljøplaner som de hårdeste knuder.

Det giver et mudret billede af, hvad der forventes af os.

Vi landmænd har ret til at vide, hvilke forhold vi skal agere under.

Vi har ret til klare og forståelige lovgivningsrammer.

Ofte kender vi ikke betingelserne – før lang tid efter, vi burde have handlet.

Vi kan dårligt lægge en markplan, når vi ikke er sikre hverken på regler, udtagning eller efterafgrødekort.

Det er svært at investere i nybyggeri, når reglerne bl.a. på miljøområdet hele tiden strammes.

Det er ikke rimeligt –

Det er ikke let at handle med tilbagevirkende kraft.

At have truslen om en høj CO2-afgift hængende over hovedet i så lang tid, har været særdeles bremsende for al udvikling. Det sker, fordi politikerne råber højt om en fremtids fjern afgift, lang tid inden det faglige grundlag er tilvejebragt.

Vi har advaret.

Hvorfor mon ingen andre lande vil lægge en afgift på biologiske processer? Hvorfor opgav New Zealand?

Det er fordi, der er alt for lidt viden til at lægge en afgift på biologiske processer. Alligevel har de danske politikere længe talt om en sådan afgift på noget, de ikke aner hvad er, eller hvad indebærer.

Vi kan ikke vi stille os tilfreds med, at der regnes på baggrund af standardtal fra FN.

På gødningsområdet alene er det jo dobbelt op for den danske udledning. På andre biologiske processer er usikkerhedsmarginen på regnemetoderne 400 % – jeg gentager 400 % – skal vi beskattes på så stor en usikkerhed?

Nu er det så igen ventetid, hvordan mon politikerne vil handle på Svarerudvalgets rapport?

Ventetiden bruger vi til at komme med konstruktive løsninger.

Der er mange andre eksempler på politisk uklarhed, der rammer vores erhverv.

Også hos griseproducenterne forholder det sig på den måde.

Her kan det faktisk betale sig at gå imod de mange røster i den offentlige debat, der advarer mod at sende smågrise ud af landet.

Men når hverken de danske rammevilkår eller de danske slagterier er konkurrencedygtige – er den enkelte landmand nødt til at tænke på sin egen situation. Det er klart. Og værd at bemærke.

Der er også uklare og helt urimelige regler på f.eks. ammoniak-området. Her kan velfungerende, moderne stalde blive dømt ude, fordi de overskrider et krav om en samlet udledning kaldet total-depositions-krav.

Det nærmer sig det groteske: Kravet er mange steder på blot på 0,2-1,0 kg kvælstof (ammoniak) pr. hektar pr. år.

Hvis du lufter din hund på de samme naturarealer, så vil din hund besørge meget mere end det tilladte.

Hvad med kronvildtets efterladenskaber?

Hvad med vejtransportens frigivelse af bl.a. ADblue – det vil sige kvælstof – i ammoniakfølsomme områder?

Det er helt vildt?

Det er på sådanne grundlag moderne, velfungerende ejendomme kræves stoppet.

Det er vanvid.

Samtidig bygger det hele på beregninger – ikke på målinger.

Det er simpelthen ikke godt nok.

Sådanne rigide regler må afskaffes – mange velfungerende produktionsanlæg trues af lukning – og det fundamentale spørgsmål er, om reglerne er lovlige og proportionale. Vores juridiske afdeling er på sagen.

Årets arbejde

Årets arbejde i Bæredygtigt Landbrug kan stort set sammenfattes i tre emner:

Klima –

Vandmiljø – og

Foreningsinitiativer.

Vi har udarbejdet en dokumenteret Klimavision, der viser, at landbruget kan nå klimamålet – uden en afgift – og det med kendte virkemidler.

Her påpeger vi planternes optag af CO2 som meget central

og vi medregner den CO2 som landbruget fortrænger af fossilt brændstof ved f.eks. biogas.

Klimavisionen er forholdsvis let tilgængelig og flot illustreret.

Læs den – hvis du ikke allerede har gjort det.

Tag den med hjem, og tag nogle ekstra eksemplarer med til lokale politikere, naboer, venner og andre du kender.

Vores Klimavision er blevet fantastisk godt modtaget alle steder.

Tusind tak for det store arbejde alle de ansatte har lagt i den.

Vandmiljøet er et evigt aktuelt emne.

Her domineres den offentlige debat af et samlet kor, der siger, at udtagning af landbrugsjord, vådlægning samt mindre gødning og mindre planteværn er vejen frem – og mange blander i den forbindelse klimatiltag og miljøtiltag sammen i en pærevælling.

Blandt andet har en – igennem medierne – meget kendt forsker, der i øvrigt står ret alene, foreslået, at hele 600.000 ha tages ud af fødevareproduktionen. Flere partier til venstre i salen er begyndt på samme sang.

Vi kæmper mod en sådan ensidig udtagning – god produktionsjord skal ikke udtages. Der skal dyrkes fødevarer.

Og igen her går Danmark enegang. Selvom vi langt fra er et af de lande med mest lavbundsjord – snarere tværtimod – er vi det eneste land, der taler om at udtage det. Se kortet her bag mig.

Andre steder taler man om at bevare jordens frugtbarhed. Danmark vil tage god, dyrkningssikker jord ud af produktion.

Det er igen en grotesk dansk enegang.

Vi står fast –

Fødevareproduktion er kritisk infrastruktur.

Vi skal kunne brødføde os selv.

Ellers bliver vi igen afhængige –

EU vil ikke være afhængig af russisk gas – mon EU vil være afhængig af fødevarer fra Rusland og Kina. Det er på tide for politikerne at vågne op.

Jeg gentager: Vi skal prioritere fødevareproduktionen på dyrkningsfladen.

Der skal være faglig begrundelse og målinger til, før vi overgiver jorden til andre formål – og hvis andre skal bestemme over jorden, skal det være overtagelse til fuld pris.

Second Opinion, som Jørgen Evald vil forklare mere om senere i dag, understreger,

• At det er nødvendigt med genberegning af de krævede miljøindsatser,
• At det er vigtigt, at reguleringen foregår lokalt og med regler tilpasset lokalområde for lokalområde.

Vi understreger:

• Dyrkningsfladen skal ikke pålægges flere restriktioner – det er 16 gange dyrere at lave en indsats her end andre steder,

f.eks. med minivådområder og kollektive virkemidler.

Efterafgrødesituationen er efterhånden en farce baseret på kort, der hele tiden ændrer sig –

samtidig med det giver benspænd for de vinterafgrøder, der suger næringsstoffer op hele året.

Vi har færre næringsstoffer til rådighed end tidligere – på grund af krav om højere udnyttelsesprocenter og ekstra virkemidler.

vi skal passe på den gødning, vi har, og kæmpe for mere –

Vi kæmper også for vores planteværnsmidler – og takker for de andre europæiske landmænds kamp her.

Kystvandråd

I år har vi været med i arbejdet i og omkring nogle Kystvandråd.

Kystvandrådene har leveret et godt lokalt arbejde.

Også Kystvandrådene understreger, at for at kunne forbedre vandmiljøet i fjordene, skal man have et lokalt udgangspunkt

og samtidig arbejde på tværs af Kommune, Å-laug, foreninger og landbrug.

Der er vigtigt, at man lokalt arbejder på tværs af flere sektorer og ikke blot ser på landbruget, men også på f.eks. spildevandsudledninger, hvor der stadig udledes alt for meget.

Disse Kystvandråd kan spille ind med nogle vigtige lokale værktøjer til fremtidens regulering. Kystvandrådene har været særdeles løsningsorienteret.

Kystvandrådene har formået i et konstruktivt samarbejde at finde lokale løsninger. Og også tage f.eks. punktkilder og virkemidler udenfor dyrkningsfladen op.

Derfor kan det være en ide at lade disse kystvandråd blive permanente og oprette flere efter behov.

Jeg gentager:

Man skal lade dyrkningsfladen være i fred.

Man skal ikke begrænse landbrugets anvendelse af næringsstoffer.

Det vidner 30 års dansk enegang i miljøregulering om.

Alle regelændringer skal være faglig dokumenteret.

Det er de ikke nu – der gentages bare kvælstof, kvælstof, kvælstof.

Landbruget får skylden for iltsvind, der er en tilbagevendende begivenhed i eftersommeren.

Men prøv at se på kortet her, hvor iltsvindet primært forekommer – det er jo ikke, hvor landbrugsudledningen dominerer – det er hvor de store internationale havstrømme rammer Danmark – og så i Øresund, hvor vi har ministerord for, at iltsvind ikke er landbrugets skyld.

Den udtalelse burde udvides til også at gælde andre områder.

Jørgen Evald vil uddybe omkring vandmiljøplanerne.

Vand og vandløbsområdet vil vores chefjurist Nikolaj Schulz senere komme ind på. Her vil jeg blot sige

• Den bedste klimasikring i vandløbene: Rens op.
• Det bedste værn mod forsumpning og oversvømmelser: Rens op.
• Den bedste sikring mod stigende grundvand: Rens op.

• Og tilpas vandløbenes kapacitet til de øgede vandmængder.

Vandparkeringspladser dur kun meget få steder – og fyldte parkeringspladser giver jo ingen aflastning overhovedet.

Den eneste måde, vi kan få vand væk, er igennem vandløbene. Derfor skal de være farbare – også til de øgede mængder nedbør.

Ellers giver det flere oversvømmelser, mere vand på marker, i naturen, i haver, huse og kældre, ligesom det giver en stigende grundvandsstand.

Det giver også store problemer for vores vandværker.

Det er samfundsmæssigt alt, alt for dyrt med de tilbagevendende oversvømmelser.

Man skal sætte økonomer til at regne på, hvad en sådan manglende oprensning koster samfundsøkonomisk.

På vandløbsområdet har vi et godt samarbejde med Danske Vandløb – Det er vi glade for.

Vandrammedirektivet

Vores gentagne anbefalinger er: Mål, mål, mål.

EU’s Vandrammedirektiv kræver målinger. Rent faktisk er det sådan, at myndighederne skal måle for prioriterede stoffer, og det vil bl.a. sige, for tungmetaller. Der skal måles én gang om måneden i mindst ét år.

Og hvor der findes problemer, skal man fortsætte målingerne.

Hvis det var gjort, ville de mange spildevandsudledninger sandsynligvis være blevet opsporet og stoppet.

Men der er ingen fokus på de enorme mængder af spildevand, der stadig ledes til vores vandmiljø.

Tænk hvis man havde målt i Alling Å, som man skulle, så havde man også vidst, hvad Nordic Waste efterfølgende har sendt ud i vandløbet.

Der bliver kun målt for miljøfremmede stoffer i 2-3 % af vandløbene. Myndighederne skulle have målt i alle prioriterede vandløb siden 1970erne, det skete heller ikke dengang. De er blevet påmindet om det konstant – særlig intenst i de seneste 10 år igennem høringssvar, klagesager og retssager, men ingenting sker der.

Så hvis I synes, at vi i Bæredygtigt Landbrug synger den samme sang år efter år, er det rigtigt. Vi bliver nødt til konstant at minde myndighederne om deres pligter og vores rettigheder.

Jura

Også på retssagsfronten har der været travlhed.

Der blev afsagt dom i den store Vandplans- og Gødningssag. Som ventet går en dom i Danmark ikke staten imod – men vi kan glæde os over, at flere forhold i dommen vender vores vej bl.a.

1. At måling og overvågning af kemiske stoffer i vandmiljøet er juridisk bindende og skal opfyldes.
2. At der alligevel kun måles i 2 – 3 % af vandløb.
3. At kvælstof ikke alene kommer fra landbrug, men også fra rensningsanlæg.
4. At år 1900 skal ses som reference år og at ålegræs ikke afvises.

Det er en dom, hvis konsekvenser vi arbejder videre med.

Derudover er der gang i vores mink-sag, der handler om både ejendomsret og menneskerettigheder.

Det er helt utilstedeligt, at politi og militær brød ind i raske minkbesætninger.

Det er grotesk så langsomt erstatningssagerne kører – det bliver også dyrere og dyrere. Jeg tror ikke, vi har set den sidste opjustering af omkostningerne.

Langsommeligheden er til stor skade for minkavlerne – de er hårdt ramt.

Og også de kan blive ramt af EU’s støtteregler med krav om tilbagebetaling.

Vores mink-retssag bliver mere og mere aktuel.

Efterafgrødesagen kører fortsat – der er meget at kæmpe for.

Det er både økonomisk og miljømæssigt helt hen i vejret, at vi tvinges ud i så mange vårafgrøder, fordi vi tvinges til at have meningsløse efterafgrøder.

Juraafdelingen har holdt nogle meget velbesøgte kurser om hverdagsjura og kontrolbesøg for landmænd.

Jura har, sammen med faglig afdeling, givet svar på utallige høringer – hvor vi hver gang håber at blive hørt.

Men mest af alt har det i afdelingen handlet om vand – både i retssager og medierne. Kulminationen var vores store og velbesøgte Vandløbskonference i november. Her var nogle meget store kapaciteter på talerstolen med fremragende indlæg og en rigtig god debat efterfølgende.

Nye ansigter

Juridisk afdelingen er blevet suppleret med en studentermedhjælp Ida Krumbügel – der bl.a. skal koordinere høringssvar.

Også i Faglig afdeling er der kommet nye kræfter med to nye faglige konsulenter Andreas Sørensen og Louise Bjørnsen.

Marketing og Kommunikation er blevet forstærket med Anne-Louise Riis Mogensen og Mathilde Callesen.

Vores administrative blæksprutte, som I for det meste får i telefonen, er Maria Wittorff.

Vi byder de nyansatte velkommen – og glæder os over, at denne forstærkning allerede kan mærkes på kontoret.

Alle både nye og gamle kræfter arbejder godt og målrettet under direktør Kim Kochs ledelse.

Kim Koch er i årets løb skiftet fra at være projektmedarbejder til direktør.

Vi byder dig rigtig velkommen til lederpladsen – du har sat gang i rigtig mange ting til gavn for danske landmænd. Det er vigtigt.

Jørgen Evald er heldigvis stadig faglig direktør – de to direktører udgør vores forretningsmæssige ledelse.

Nye tiltag

Der sker rigtig mange ting i vores forening og på kontoret.

Takket være det fantastisk generøse arvelegat, vi modtog sidste år, har vi kunne sætte gang i rigtig mange meget frugtbare projekter – bl.a.

• Klimavisionen.
• ESG ledelsesrapport
• Vandopmåling
• Flere kurser og konferencer.

Igen tak for den fantastiske donation.

Det har gjort det muligt at kunne servicere jer landmænd på områder, hvor det tidligere har været svært at hente enkel og vedkommende rådgivning. Det gælder ESG og vandløb.

Legatet skal arbejde for danske landmænd – vi er meget påpasselige med at benytte det med vid og omtanke.

Grundvandsforeningen blev i løbet af året en del af Bæredygtigt Landbrug. Her fik vi tilført flere kompetencer og mere viden. Senere i dag får I fornøjelsen af at høre Ulrik Lunden fortælle om bl.a. BNBO, og på kontoret har vi fået ansat grundvandseksperten Bente Andersen.

Sidst på året 2023 købte vi Farmbrella. Det er bl.a. en digital platform med digitale netværk, som vi vil få glæde af i udviklingen af vores mere kommercielle aktiviteter.

Vi har også købt en båd med udstyr, der kan opmåle vandløb til glæde for de lodsejere, der har problemer med at få vandløb oprenset efter regulativerne. Også den har vi kunnet erhverve takket være legatet – vi forventer os rigtig meget af det projekt.

I årets løb har vi udarbejdet rigtig mange ESG-rapporter for landmænd – og det til en særdeles overkommelig pris. En sådan rapport bliver efterhånden et krav for alle virksomheder. Kravet kommer egentlig fra EU – vi møder det krav bl.a. fra banker og andre samarbejdspartnere.

Med vores enkle ESG-ledelsesrapport kan I skaffe jer et godt overblik over jeres virksomhed og dens muligheder – og vigtigt, I kan dokumentere disse muligheder, når I skal i banken.

Samtidig kan I få lavet et kort over ejendommen igennem Carbon Space, der viser netto optaget af CO2 på den enkelte bedrift.

Lad mig understrege – vi er ikke og bliver ikke en traditionel rådgivningsvirksomhed. Vores rådgivning koncentrerer sig om de områder, hvor vi kan se, at I landmænd ikke hidtil har kunnet få tilstrækkelig faglig og juridisk rådgivning. På den måde arbejder vi som en kommerciel virksomhed –

Og jeg understreger: det drejer sig om rådgivning til landmandens fordel – ikke om at blive en pengemaskine

Derfor og for også i fremtiden at sikre jer fradragsretten til medlemskontingentet er der senere i dag nye vedtægter på programmet.

Mere om det arbejde senere.

TAK

Jeg vil rette en stor tak til vores samarbejdspartnere i Landsforeningen for Mælkeproducenter, i Danske Svineproducenter, Danske Vandløb samt i L&F.

Tak for samarbejde – det betyder ikke, at vi er enige om alt – men det betyder, at vi er parat til at trække på samme hammel og tage de nødvendige faglige debatter.

Tak til medarbejderne for en flot indsats i et travlt år

Tak til bestyrelse for et stort arbejde og gode debatter

Sidst men ikke mindst tak til jer medlemmer – tak fordi I bakker op om vores forening til medlemsmøder, til sommermøder, til kurser, konference, NutriFair og faglige debatmøder og i telefonen til dagligt. Husk vi er aldrig længere væk end telefonen.

TAK – Ikke mindst fordi I, i så stort tal, bakkede op om vores fællesmøde i november, hvor vi fik talt om den meget svære situation, vi landmænd står i midt i med en shitstorm om regler, iltsvind og klima.

Det er vigtigt at markere overfor både beslutningstagere og meningsdannere,

at nu er nok nok,

og at vi landmænd er nødt til at reagere på uretfærdigheder efter flere måneders shitstorm uden de nødvendige nuancer og den obligatoriske faglighed. Og med så mange love og regler der ikke bunder i faglighed.

Bæredygtigt Landbrug er parat – sammen med jer medlemmer.

Vores fællesskab er grundlaget – det er stort og intakt.

Vi handler, vi debatterer og vi kæmper videre – sammen og på vores måde.

Tak for opbakning

Tak for ordet.

Jeg glæder mig til debatten.