Niels Hauge Mikkelsen, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Granlyvej 39, 5592 Ejby
Afgifter på fossile energier som kul, olie og gas er relativt simple mængdebetragtninger, hvor man hiver flere millioner år gamle kulstofatomer op af jorden, brænder dem af som energi og sender ud i atmosfæren.
Derimod er afgiften på landbrugets biogene CO2e en langt mere udefinerbar størrelse, da det i grunden handler om afgiften på liv. Det biogene kulstofkredsløb består af alt levende i og ovenfor jorden. Det er simpelthen naturens naturlige omsætninger og udvekslinger.
Så hvor skal skellet være for hvem, der skal påføres en afgift? Hvem skal afgøre retten til at ånde?
Land- og skovbruget optager cirka 30 millioner tons CO2 årligt i plantemassen. Kulstofatomerne fikseres blandt andet i halmen eller træet – og udledes så, når for eksempel byens varmeværk brænder halmen eller træflisen af i stedet for at bruge millioner af år gamle fossile energikilder, der forøger atmosfærens CO2-indhold.
Det resterende CO2e kommer fra dyr og menneskers plantebaserede kost i form af kornet, der kan males til mel og/eller anvendes til foder for sikring af dyr og menneskers energibehov. Restproduktet CO2 udledes gennem udåndingsluften.
Den udskældte malkeko, der udånder og prutter metan ud, står for skud. Det er til trods for, at metan nedbrydes til CO2 og vand i løbet af 12 år og dermed igen indgår i cyklussen via det plantebaserede foder. Koen er udskældt, fordi man bare kan spise og drikke noget andet end kød og mælk.
Men hvad med kvæget, der sørger for naturpleje? Skal staten, kommunen eller naturfonde betale afgift for at udøve naturpleje med dyr? Er deres udledning etisk mere værd end fødevaredyret? Koen omdanner jo grønt græs til hvid mælk og rødt kød som føde til os mennesker.
Græsset i baghaverne slås hele sommeren. Det afslåede græs omsættes naturligt i græsplænen tilbage til grundstoffer som kulstof, ilt og kvælstof, som det optog i sin vækst – præcis på samme måde som kornmarken. Skal der afgift på omsætningen i græsplænen eller kompostbunken, som bare er til pynt, når der skal være afgift på fødevareproduktionen?
Skovene optager grundstoffer og omdanner i løbet af deres vækst grundstofferne til træ. Hvis skovområderne skal være ”vild med vilje”, så omsættes via mikroorganismernes nedbrydninger CO2. Skal de urørte skove så påføres en afgift, når man ikke opsamler og bruger den indkapslede CO2 – i form af træ – til byggematerialer?
Jeg spørger bare.
En afgift på naturlige processer er en afgift på liv – hvad enten man er menneske, ko eller regnorm. Er vi virkelig kommet til det punkt i samfundet, hvor man vil stille sig til smagsdommer over, hvem der har lov til at ånde? For så må jeg virkelig tage en dyb indånding.
