Allan Holm Nielsen, Cand.Hort. PhD, Tænketanken Growz, Grævlingevænget 163, 5800 Nyborg
Den senere tid har der været meget fokus på kvælstofudledning fra landbruget, og det iltsvind man ser i vores have fra tid til andet. Særligt dybereliggende områder med ringe vandudskiftning rammes hårdt af iltsvind i visse år.
Ifølge en forsker som Stiig Markager er årsagen kvælstofudledning fra landbruget – og bare den bliver reduceret med 20-30%, så bliver alting godt, siger han.
Over de sidste ca. 30 år er kvælstofudledningen dog allerede reduceret med over 50% – og det fortsætter med at falde. Også i 2022 – ligner det at udledningerne er nedadgående iht. de nyeste rapporter. Men alligevel stiger iltsvindet.
For 2023 har der været fokus på den megen regn, og været spekuleret i om det har givet massive merudledninger af kvælstof – men også de tal er nu ved at komme ind – og de viser at der i de store vandløb ikke er sket en markant stigning i kvælstofkoncentrationerne. De er fortsat meget, meget lave om sommeren, hvor algevæksten truer.
Tilbage er så spørgsmålet: Når nu kvælstofudledningerne allerede er faldet meget. Når nu der ikke har været store stigninger i 2022 og sandsynligvis heller ikke i 2023 – hvad er det så, der giver det øgede iltsvind i de danske farvande?
Her peger pilen på klimaet. Det har forskerne – herunder Markager – faktisk allerede beskrevet ganske fint i NOVANA-rapporterne: en stigende bund-temperatur i vores have de senere år, betyder øget iltforbrug og dermed øget iltsvind. Da der samtidig har været meget få kraftige storme i perioden – storme der skulle skubbe iltrigt vand ned på bunden – er problemet blevet forværret.
De øgede iltsvind vi ser, skyldes altså ikke at landbruget taber mere kvælstof. Tværtimod gør øget anvendelse af bl.a. efterafgrøder og præcisionslandbrug, at koncentrationen af kvælstof i vandløbene fortsat falder og falder.
Den megen regn vi har haft hen over vinteren – regn der vasker kvælstof frigivet fra mineralisering i jorden ud – gør det heller ikke bedre. Men reelt er problemet med kvælstofudvaskning om vinteren ikke ret stort. Her er havet nemlig så koldt at algerne ikke kan vokse. Vil man mindske algevæksten skal man reducere kvælstofudledningen om sommeren.
Om sommeren er der bare ikke de store tab fra landbrugenes marker. For her gør afgrøderne, at der reelt er nedbørsunderskud i de fleste tilfælde. Dvs. at drænene er tørre og der ikke ledes vand fra marken til vandløbene. Det vand der løber i vandløbene, er grundvand der trykkes op, og spildevand der tilledes, når der er korte, intense regnskyl.
Ser man på kvælstofindholdet i dette sommer-å-vand, så ser man, at det ca. 50:50 indeholder nitrat fra grundvand/jorde og 50% andet kvælstof, f.eks. fra spildevand. Landbruget har altså meget mindre indflydelse på dette problem end f.eks. Stiig Markager vil lade medierne og befolkningen tro.
Men ingen vil høre på disse fakta. Det er så trist.
