KLIMAET TRUER VORES HAVMILJØ – IKKE LANDBRUGET. 

Hvad er det der giver iltsvind i vores farvande? Allan Holm Nielsen fra Tænketanken Growz giver her sit bud.  

Allan Holm Nielsen

Allan Holm Nielsen, Cand.Hort. PhD, Tænketanken Growz, Grævlingevænget 163, 5800 Nyborg 

 Den senere tid har der været meget fokus på kvælstofudledning fra landbruget, og det iltsvind man ser i vores have fra tid til andet. Særligt dybereliggende områder med ringe vandudskiftning rammes hårdt af iltsvind i visse år.  

Ifølge en forsker som Stiig Markager er årsagen kvælstofudledning fra landbruget – og bare den bliver reduceret med 20-30%, så bliver alting godt, siger han.  

Over de sidste ca. 30 år er kvælstofudledningen dog allerede reduceret med over 50% – og det fortsætter med at falde. Også i 2022 – ligner det at udledningerne er nedadgående iht. de nyeste rapporter. Men alligevel stiger iltsvindet.  

For 2023 har der været fokus på den megen regn, og været spekuleret i om det har givet massive merudledninger af kvælstof – men også de tal er nu ved at komme ind – og de viser at der i de store vandløb ikke er sket en markant stigning i kvælstofkoncentrationerne. De er fortsat meget, meget lave om sommeren, hvor algevæksten truer.  

Tilbage er så spørgsmålet: Når nu kvælstofudledningerne allerede er faldet meget. Når nu der ikke har været store stigninger i 2022 og sandsynligvis heller ikke i 2023 – hvad er det så, der giver det øgede iltsvind i de danske farvande? 

Her peger pilen på klimaet. Det har forskerne – herunder Markager – faktisk allerede beskrevet ganske fint i NOVANA-rapporterne: en stigende bund-temperatur i vores have de senere år, betyder øget iltforbrug og dermed øget iltsvind. Da der samtidig har været meget få kraftige storme i perioden – storme der skulle skubbe iltrigt vand ned på bunden – er problemet blevet forværret.  

De øgede iltsvind vi ser, skyldes altså ikke at landbruget taber mere kvælstof. Tværtimod gør øget anvendelse af bl.a. efterafgrøder og præcisionslandbrug, at koncentrationen af kvælstof i vandløbene fortsat falder og falder.  

Den megen regn vi har haft hen over vinteren – regn der vasker kvælstof frigivet fra mineralisering i jorden ud – gør det heller ikke bedre. Men reelt er problemet med kvælstofudvaskning om vinteren ikke ret stort. Her er havet nemlig så koldt at algerne ikke kan vokse. Vil man mindske algevæksten skal man reducere kvælstofudledningen om sommeren.  

Om sommeren er der bare ikke de store tab fra landbrugenes marker. For her gør afgrøderne, at der reelt er nedbørsunderskud i de fleste tilfælde. Dvs. at drænene er tørre og der ikke ledes vand fra marken til vandløbene. Det vand der løber i vandløbene, er grundvand der trykkes op, og spildevand der tilledes, når der er korte, intense regnskyl.  

Ser man på kvælstofindholdet i dette sommer-å-vand, så ser man, at det ca. 50:50 indeholder nitrat fra grundvand/jorde og 50% andet kvælstof, f.eks. fra spildevand. Landbruget har altså meget mindre indflydelse på dette problem end f.eks. Stiig Markager vil lade medierne og befolkningen tro.  

Men ingen vil høre på disse fakta. Det er så trist.  

15 kommentarer til “KLIMAET TRUER VORES HAVMILJØ – IKKE LANDBRUGET. ”

  1. Finn Christensen

    Allan Holm Nielsen.
    Vi er vist mange, som tror på, hvad du skriver. Men det er jo ikke nok at skrive på BL’s nyhedssider. Det skal jo ud til en meget større offentlighed. Prøv at sende det som læserbrev til de store dagblade. Så må vi jo se, om det bliver optaget. Og hvad med DR. De har jo et program, som hedder DEADLINE på DR2. De er altid interesserede i emner med sprængstof, og de er også flinke til at invitere netop Stiig Markager, når landbruget skal kanøfles.
    Jeg ville rigtig gerne se dig i det program til for en gangs skyld seriøs omgang debat – eventuelt med Stiig Markager.
    Venlig hilsen
    Finn Christensen

  2. Det er jo ikke så svært. At klimaet bliver varmere øger bare reduktionsbehovet for kvælstof målsætningen er jo uændret.
    De sidste 10-15 år er der vel ikke en generel tendens til reduceret N-udledning?
    jo, mere slam, trawling og jo færre bundlevende planter des mindre robust et havmiljø og tilsvarende længe skal man vente på at det marine miljø retter sig.

    1. Fordi man har nået et niveau hvor skov udvasker ligeså meget kvælstof som ager jord🤔 det er ikke muligt og nå længere med de store mængder regn

  3. Igen et fejlskud langt fra sandheden. Men det er vi jo vant til fra dette medie der sjældent forholder sig til fakta.

  4. Fakta - ikke fiktion

    Jeg hæfter mig ved, at Allan Holm ikke er forsker på området, og derfor virker det komisk, at han forsøger at gå i rette med forskerne, som har dedikeret deres liv til at undersøge havet og problemer med iltsvind.

  5. Søren Grothe Petersen

    Læserbrevet var i Sjællandskes papirudgave forleden, og jeg har sendt nedenstående læserbrev:
    I Sjællandske den 9. februar er Allan Holm Nielsen ude med en række vilde påstande.
    Allan Holm Nielsen skriver: “Over de sidste ca. 30 år er kvælstofudledningen dog allerede reduceret med over 50 pct…..…”. Virkeligheden er, at i 1990 blev udledt ca. 110.000 tons kvælstof, herefter faldt udledningerne frem til 2010 til ca. 56.000 tons. Og her har det ligget i gennemsnit siden. Altså er der ikke sket en reduktion i kvælstofudledningen de sidste mere end 10 år. Så er der jo ikke noget at sige til, at vi til stadighed har iltsvind og fiskedød i vores farvande.
    ”i de store vandløb ikke er sket en markant stigning i kvælstofkoncentrationerne” fortsættes der. Når kvælstofkoncentrationen er uændret, og det regner mere, vil den samlede mængde af kvælstof i de kystnære områder stige.
    Det er rigtigt, som Allan Holm Nielsen skriver, at vandtemperaturerne er steget, og det har øget iltsvindet. Men iltsvind er ikke noget nyt fænomen. Det har vi kendt siden 70’erne, hvor vi ikke havde så høje havtemperaturer. Så det er ikke en pludselig stigning i havtemperaturen, der er en væsentlig årsag til iltsvind. Det er derimod landbrugets udledning af kvælstof, som udgør næsten 70% af den samlede kvælstofudledning.
    “problemet med kvælstofudvaskning om vinteren (er) ikke ret stort. Her er havet nemlig så koldt, at algerne ikke kan vokse” skriver Allan Holm Nielsen. Jo, for den kvælstof, der vaskes ud i løbet af vinteren, begynder algerne at vokse af, når havtemperaturen begynder at stige sidst på vinteren. Når så kvælstoftilførslen reduceres i løbet af sommeren, dør algerne, da de mangler næringsstoffer. Så falder de til bunden og begynder at rådne, og så kan iltsvindet begynde. Så dør bunddyrene, og fiskene flygter eller dør.
    Sådan er det foregået i årtier, og det vil først stoppe, når landbrugets kvælstofudledning kommer ned på 38.000 tons, som det er beregnet til. Først da kan havmiljøet begynde at regenerere sig.
    Så jo, landbruget truer vores havmiljø. Det er sådan det er, hvis man har tillid til resultaterne af den videnskabelige forskning på området.
    Benægtelser og bortforklaringer får man fra Allan Holm Nielsen, som er ansat i gødningsbranchen og driver ”tænketanken Growz” – med ham som eneste medlem.

  6. Finn Christensen

    Og sjovt nok er der ingen, som nævner udledninger af slam og næringsstoffer fra kommunernes rensningsanlæg, eller sedimenter fra brinkerosion i vandløb, som indeholder både næringsstoffer og organisk materiale. Det har der været rigtig meget af det sidste halve år med al den regn. Og hvad med udledninger fra alle de andre lande rundt om Østersøen. For det skal jo ud igennem de tre bælter og sunde. Men intet af det nævnte har måske nogen betydning for havmiljøet?? Eller hvad?

    1. Jakob Dahlstrøm-Kronborg

      Sedimenter fra brinkerosion i vandløb skyldes primært at landbruget har udrettet og ødelagt vandløb i årevis for at kunne dyrke lavtliggende jord.
      og nu villandbrugey igen grave vandløb dybere og bredere, for at komme af med den øgede mængde nedbør. gad vide hvad det kommer til at betyde for brinker og bund i vandløbene?

  7. Henrik Ravn Nielsen

    I Limfjorden er det ikke klimaet men massive udledninger gennem årtier. Udledninger som fra landbruget er stigende siden 2016.
    Så er kystvandrådet færdig og det har været en proces hvor alle inklusiv landbruget er enig om tal og konklusion. Hvor kommer udledningen så fra, her Hjarbæk Fjord.
    Landbrug 80% målt opland 1328 ton N
    Rense anlæg 16 ton
    Regnoverløb 10 ton
    Dambrug 21 ton
    Spredet bebyggelse 8 ton

    Det kan anbefales at se denne video som forklarer sammenhæng og fakta.
    https://www.youtube.com/watch?v=sLYva6qNFBc

    Derfor er konklusionen, at man skal udtage ådalene og det mest belastende landbrugsjord af drift for at nå i mål. De 2 scenarier beskriver således at 32% eller 40% af landbrugsfladen skal udtages af intensiv drift.

    Nej dette er ikke landbrugs modstandere eller miljøaktivister, som har lavet dette. Landbruget har siddet ved bordet både blandt de 20 og i ekspertgruppen.

    Håber dette bidrager til forståelse af hvor stort omfang problemet har og de massive konsekvenser det har at få liv i fjorden igen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top