På med ja-hatten: Lysninger mellem negative klimahistorier 

Det danske skovareal er fra år 2000 til 2022 øget fra 486 tusinde hektar til 643 tusinde hektar. Det er glædeligt, så vi skal huske, at der blandt de negative klimahistorier findes positive historier som denne, skriver vores faglige konsulent

gen-jens

Jens Lund Pedersen, cand.agro., faglig konsulent hos Bæredygtigt Landbrug, Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia  

Arealet af de danske skove voksede med 32 procent fra år 2000 og frem til 2022. 

Der er kommet godt ni procent flere heder, klitter, moser og enge det seneste årti. 

Det er blot to eksempler på, at der blandt alle de negative natur- og klimahistorier er positive lyspunkter, som ikke får megen medieopmærksomhed. Det er vigtigt at tage ja-hatten på og hylde de mange private og offentlige initiativer, hvoraf mange udspringer fra landbruget, som er med til at gøre Danmark bæredygtigt.  

Foruden at være yndede udflugtsmål for tusindvis af danskere – med særlig opblomstring under corona – er skovene centrale for produktion af dansk træ til møbler, byggerier og brændsel. Skovene har også en stor betydning for mangfoldigheden af dyr blandt andet skovfugle. Siden 1990’erne er der jævnfør Naturstyrelsens opgørelser sket en genindvandring af 128 arter, mens blot 19 er væk. 

Det er derfor glædeligt, at det danske skovareal er øget fra 486 tusinde hektar i 2000 til 643 tusinde hektar i 2022. De store skovudvidelser er primært tilplantet med løvtræer og træer af hjemmehørende arter på bekostning af nåletræer, hvor arealet er stort set uforandret siden årtusindeskiftet.  

Det er til trods for, at nåletræer optager to til tre gange mere CO2 end mange hjemmehørende arter. Derfor kan man midt i al glæden stille spørgsmålet: Hvorfor er der så ikke også plantet flere nåletræer? 

Men lad os fortsætte ad den positive sti. For skovene har flersidige funktioner i det moderne samfund, hvor stadig mere jord bliver bebygget og inddraget til industriformål.   

I modsætningen til de mange historier man hører og ser i medierne, er der i seneste årti kommet flere heder, klitter, moser og enge. De dækker ifølge Danmarks Statistik godt ni procent af Danmarks areal. Det svarer til 398 tusinde hektarer, hvilket er 24 tusinde mere end i 2011. 

Vi må ikke glemme historier som disse. For man skal ikke kun gå ad negative stier, når man sommertider kan stoppe op og nyde lysninger. 

1 kommentar til “På med ja-hatten: Lysninger mellem negative klimahistorier ”

  1. Daniel Johansen

    En forskel på 157k Ha over 22 år svarer til sølle 7k hektarer om året. Danmarks areal er 4.3 mio ha, så selv efter de “hæsblæsende” år er kun 14% af danmarks areal skov. Til sammenligning er landbrugets areal ifølge ft.dk på 61% af Danmark. En årlig stigning i skovarealet på 7k ha er ikke en lysning i en række negative klimahistorier, men derimod en farlig distrahering fra Danmarks kæmpestore problem: én branche, landbruget, mener de skal være fuldstændig undtaget ansvar, selvom snart alle andre danskere gør sit.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top