Jens-Lund-Pedersen-1

Svarerrapport på usikre præmisser –  

26. feb 2024 / Af

Jens Lund Pedersen, faglig konsulent, cand.agro., Bæredygtigt Landbrug, Skovvejen 65, 6640 Lunderskov   

Jo mere vi i Bæredygtigt Landbrug graver os ned i Svarerrapporten – jo mere forskrækkede bliver vi. 

Det vidner om manglende indsigt, når man baserer en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer, som var det udledning fra lukkede industrielle processer. En sådan regnemetode er baseret på IPCC’s gamle beregningsmetoder.  

Den helt store forskel er, at husdyr IKKE er nettoudledere af kulstof i modsætning til de fossile energikilder. Det betyder, at forskellen klimamæssig er stor mellem fossil CO2, der akkumuleres i atmosfæren og bliver der i flere hundrede år og metan, der nedbrydes mikrobielt i løbet af få år og igen bliver til CO2, som planterne optager og husdyrene æder. 

IPCCs opgørelsesmetoder for klimapåvirkningen af biogent metan fra en konstant husdyrbestand, har gennem mere end 10 år været til diskussion. Diskussionen går bl.a. på, at man ikke kan sammenligne effekten af fossilt metan fra undergrunden med det biogene metan. 

Dette usikre udgangspunkt for hele den politiske diskussion og skatteberegninger på meget usikre biologiske processers udledning af klimagasser er årsagen til, at man ikke har indført klimaafgifter i andre lande – selv efter langvarige diskussioner. 

Tænk hvis landbrugets udledning af biogent metan i de nuværende beregninger overvurderes med 400 % – som er det den nævnte diskussion går på. Dvs. – at klimaeffekten for landbruget ikke er 7,2 mio. tons CO2e – men kun en 1/4. Tænk lige den igennem 2 gange. 

Det er jo ikke metan fra husdyr og husdyrgødning, der har fået CO2-indholdet i atmosfæren til at stige; men hos de veloplyste danskere, er kvæget uforskyldt blevet syndebukke for samfundets overforbrug af olie, kul og gas. Og nu for en alt for skråsikker skatteberegning på et usikkert grundlag.