Kort før BNBO-lov: Vi har hele tiden haft ret i, at det er ulovlig statsstøtte

Et politisk notat bekræfter, at individuelle BNBO-aftaler er ulovlig statsstøtte. Dermed har Bæredygtigt Landbrug fået ret i en af sagerne om boringsnære beskyttelsesområder. Foreningens advokat fastholder, at den nye lov også vil konflikte med EU’s statsstøtteregler

bente-1

– Det er fuldstændig vildt at opleve. Vi har hele tiden haft ret i, at det er ulovlig statsstøtte i forbindelse med BNBO – det er stort, siger Bente Andersen, Bæredygtigt Landbrugs eksterne rådgiver i grundvand.

Begejstringen kommer, efter advokat med speciale i EU-ret Hans Sønderby er faldet over et politisk notat i forbindelse med den kommende BNBO-lov, der forventes at træde i kraft 1. juli 2024. Heri bedes miljøminister Magnus Heunicke (S) om at redegøre for forskellen mellem et nationalt sprøjteforbud indenfor de boringsnære beskyttelsesområder og den foreslået målrettede beskyttelse.

I notatet hæfter advokat Hans Sønderby sig ved, at miljøministeren erkender, at statsstøttereglerne sidste år spændte ben for truslen om lovindgrebet, hvis ikke der var indgået tilstrækkeligt med individuelle BNBO-aftaler inden udgangen af 2022.

– Dermed har foreningen nu fået ministerens ord for, at den dengang havde ret i, at det ville have været ulovligt at indføre en lov, fordi den ville være i uoverensstemmelse med statsstøttereglerne, forklarer Hans Sønderby, som fører BNBO-retssagerne for Bæredygtigt Landbrug.

Advokaten henviser til en passage i udvalgsnotatet fra den 18. april i år: ”I den politiske tillægsaftale om sprøjtemiddelsstrategi 2017-2021, som blev indgået i 2019, fremgår det, at der ved nationalt sprøjteforbud i BNBO vil blive indført en kompensationsordning for forbuddet, ’så der tages højde for, at alle kan få dækket deres fulde tab, uanset EU’s statsstøtteregler.’ Med dette menes, at tabet skal dækkes uden, at den enkelte grundejer får et tab på grund af støttelofterne i EU-reglerne. En ordning om en fast årlig kompensation vil som udgangspunkt være omfattet af EU’s regler om statsstøtte (…). Derfor vil ordningen skulle godkendes af EU-Kommissionen som lovlig statsstøtte, hvilket ikke har været vurderet som realistisk.”

– Staten har altså truet med noget, som man godt vidste, man ikke kunne realisere. Alligevel har man ikke fjernet truslen, som har betydet, der findes landmænd, som har indgået individuelle aftaler under indtryk af truslen, siger Hans Sønderby.

Der er fortsat planer om at vedtage en ny lov omhandlende boringsnære beskyttelsesområder, som altså forventes at træde i kraft 1. juli 2024. Loven pålægger kommunerne at udstede påbud eller forbud vedrørende brug af plantebeskyttelsesmidler omkring vandboringer, hvis der ikke inden seks måneder efter risikovurderingen er opnået frivillig aftale med landmændene. Påbuddet eller forbuddet skal udstedes senest to måneder herefter. Det forventes, at risikovurderingerne skal være foretaget af kommunerne senest 1. juli 2025.

I den forbindelse er Hans Sønderby opmærksom på endnu en væsentlig passage i notatet, hvor der står, at miljøministeriet vurderer, at en forpligtigelse for kommunerne til at beskytte BNBO gennem påbud i almindelighed ikke vil udgøre statsstøtte, da det sker på ekspropriationslignende vilkår.

– Jeg hæfter mig ved ordene ’i almindelighed’. Når nogle er almindelige og andre er ualmindelige, hvordan skal den enkelte så vide, hvem der er hvem? Forbeholdet gør, at staten har sit på det tørre, men det har landmanden ikke. Staten kan sige, at landmanden var advaret, men det er landmanden, som kommer i klemme. Han skal refundere sin betaling helt eller delvist uden at få sin ret tilbage, fordi kompensationen er ulovlig statsstøtte, siger Hans Sønderby.

Han er desuden helt sikker på, at ordningen ofte vil føre til statsstøttestridige resultater.

– Når man laver individuelle aftaler, hvor det ovenikøbet er 98 kommuner, som skal lave egne ubundne risikovurderinger efter deres egen opfattelse af tingene, kan man ikke sige, at kompensationen er tilgængelig for alle i samme situation på lige vilkår. Derfor opfylder denne kommunale ordning heller ikke kravene til at være lovlig statsstøtte på ekspropriationslignende vilkår, forklarer han.

Han fastholder desuden, at uden krav om årsagssammenhæng mellem dyrkningsflade og grundvandet er reguleringen både retsstridig i sig selv og desuden i strid med statsstøttereglerne.

– Min klare overbevisning er, at hvis man spørger EU-kommissionen, vil de med det samme sige, at loven er i uoverensstemmelse med statsstøttereglerne. Det er kritisabelt, at staten endnu ikke har spurgt ved EU-Kommissionen, for det er den eneste mulighed for at betrygge landmændene bare lidt, siger han.

For yderligere information
Advokat med speciale i EU-ret Hans Sønderby, Sønderby Legal – 2021 4333
Bente Andersen, ekstern rådgiver i grundvand hos Bæredygtigt Landbrug – 4022 9611

Scroll to Top