DANVAs aprilsnar

Koffein er ikke et reguleret kemikalie, selvom det er mere giftigt overfor rotter end selv de mest giftige insektmidler, vi bruger i Danmark. Og koffein registreres både i overfladevand og grundvand. Men findes der mikroskopiske spor af pesticider, så står landbruget for skud. Men er det rimeligt, spørger adm. direktør i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard.

Liberal Alliance: Mindre bureaukrati i dansk landbrug

Det skal være lettere at være landmand, mener Liberal Alliance, der den 7. april præsenterede partiets erhvervsudspil. Med en række nye forslag vil partiet arbejde for at gøre op med bureaukratiet i dansk landbrug.

Fremtiden er ikke så sort – eller er den?

Det er vanskeligt at drive svineproduktion, når det ene politiske tiltag efter det andet forringer rammevilkårene for produktionen. Det mener Sjællands største svineproducent, Peter Kjær Knudsen. Det seneste forslag fra fødevareministerens side er at reducere antibiotikaforbruget til svin med 15 procent over de næste tre år. Et forslag, der ifølge svineproducenten vil slå bunden helt ud af den danske svineproduktion.

En bæredygtig definition af bæredygtighed

Definitionen af bæredygtig udvikling bliver mere og mere aktuel i takt med, at det ene ”grønne” politiske initiativ efter det andet i realiteten viser sig at modvirke en bæredygtig udvikling. I flæng kan nævnes: vandplaner, politiske kvælstofnormer og politisk fremme af økologisk produktion.

Traktordemonstration skal skabe opmærksomhed om en vigtig sag

Vi skal vise flaget og gøre opmærksom på os selv. Sådan lyder budskabet fra traktordemonstrationens initiativtager, Lars Larsen, der opfordrer til, at landmændene afsætter tid til at møde op og være med i demonstrationen gennem Holstebro, når retssagen om randzonerne begynder d. 15. april.

Landbruget holder Danmarks økonomi i gang

Bæredygtigt Landbrug har bedt associate professor ved Copenhagen Business School Troels Troelsen om at undersøge, hvor stor betydning landbruget har for den danske nationaløkonomi. Undersøgelsen viser, at landbruget har en væsentlig andel i overskuddet på den danske handelsbalance.

Fagpolitisk rådgiver: Randzoner og kvælstofkvoter hjælper ikke på udvaskning af nitrat

Det er hverken randzonerne eller gødningsmængderne, der har betydning for, hvor stor koncentration af nitrat, der ender i vandløbene. Det fortæller fagpolitisk rådgiver hos Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen.

Mød kollegerne til en faglig dag i Holstebro den 15. april

Som det nok er gået de færreste landmænds næser forbi, så skal slaget omkring randzoneloven stå den 15. og 16. april i Holstebro

Blå blok: Vandløbenes vigtigste opgave er at lede vand væk

Vandløbenes primære opgave er at lede vand væk. Det mener partierne i blå blok, der nu har stillet forslag om, at regeringen skal udsende en vejledning, der præciserer, at vandløbene først og fremmest er til for at aflede vandet. Den udmelding glæder direktøren i Bæredygtigt Landbrug.

Grundvandsovervågningen holder ikke vand

Selvom man i den danske forskerverden leder mere og mere målrettet efter både nitrat og pesticider i det danske grundvand, så finder man år for år færre forekomster og mindre mængder. Det er konklusionen i en ny rapport fra GEUS, men rapporten siger intet om grundvandets generelle sundhedstilstand, lyder kritikken fra Bæredygtigt Landbrug

2 meter bræmmer bør ikke give KO-træk

NaturErhvervstyrelsen er kommet i tvivl om det juridiske grundlag og genoptager derfor 1100 sager om træk i landbrugsstøtten til landmænd, der ikke har haft 2 meter bræmmer langs vandløb og søer. En rigtig god nyhed for de mange landmænd, der i årevis er blevet trukket uretmæssigt i landbrugsstøtten, lyder det fra Bæredygtigt Landbrugs chefjurist, Nikolaj Schulz. Alligevel er der skår i glæden, for NaturErhvervstyrelsen vil nu ændre i reglerne, så manglende 2 meter bræmmer fortsætter med at give træk i landbrugsstøtten.

Fornyelse af medlemsskaber

Med foråret lige om hjørnet er det nu tid til fornyelse af medlemsskabet for mange af Bæredygtigt Landbrugs medlemmer, og derfor vil mange i den følgende tid modtage en hilsen fra administrationen med en kontingentopkrævning