På Alfred Tværsig Olesens gård er intet overladt til tilfældighederne. Det handler om at optimere det, man har, så udbyttet bliver højere, udgifterne lavere og arbejdet sjovere. Også hvis det betyder nye så-metoder eller ionisering af gyllen, kornet og foderet

Den 22. december skulle vandplanerne være trådt i kraft. For tre uger siden blev planerne skudt til hjørne af Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelsen er ikke kun en stor lettelse for de mange landmænd, for hvem vandplanerne kunne have fået katastrofale følger. Også mange private kunne med vandplanerne have set frem til øgede vandmængder i haver og matrikler.

Mød her en privat grundejer, der deler Bæredygtigt Landbrugs glæde over de underkendte vandplaner

Der er ting, der skal afklares, men den grundlæggende besked fra miljøminister Ida Auken var, at indsatser, der ikke giver miljømæssigt eller økonomisk mening, ikke skal gennemføres. Det glæder Erling Bonnesen, der dog ser mange arbejdstimer forude

Under onsdagens åbne samråd om vandplaner bad først Mette Bock (LA) og senere Lene Espersen (K) miljøminister Ida Auken (SF) redegøre for sin udelukkelse af Bæredygtigt Landbrug

For godt to uger siden underkendte Natur- og Miljøklagenævnet på et hængende hår de vandplaner, der stod til at skulle implementeres 22. december. Siden afgørelsen har der været uvant tavst fra de politikere, der med næb og klør har forsvaret både vandplaner og randzoner, mens landmænd og menige grundejere er efterladt i et politisk vakuum uden retningslinjer for hverken planer eller zoner. Derfor har Venstres Erling Bonnesen med partifællen Henrik Høegh onsdag indkaldt miljøministeren til samråd. Og efter jul er det fødevareministerens tur.

Mens både landmænd, lodsejere og kommuner holder vejret i usikker spænding om, hvad Natur- og Miljøklagenævnets beslutning om at annullere de omtalte vandplaner reelt betyder, har Venstres Erling Bonnesen og Henrik Høegh kaldt miljøminister Ida Auken (SF) i samråd. Her skal ministeren redegøre for konsekvensen af de underkendte planer. De to venstreordførere lægger ikke skjul på, hvad de helst ser ske. Ifølge dem skal de nuværende vandplaner fejes helt af bordet og nye planer skal bygges fra bunden.

Advokat i Landbrug & Fødevarer opfordrer sine medlemmer til ikke at dyrke randzonerne, mens man i NaturErhvervstyrelsen, som skal administrere den økonomiske kompensationen til landmændene ikke aner om randzonerne eksisterer, efter at vandplanerne er taget af bordet.

At fødevareminister Mette Gjerskov forsøger at så tvivl om det faglige niveau hos interesseorganisationer, får hende til at se skidt ud, mener Bæredygtigt Landbrugs direktør Vagn Lundsteen

Landsforeningen af Danske Svineproducenter og Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter bakker op om Bæredygtigt Landbrugs retssager mod staten.

Spændet mellem de beregnede omkostninger ved vandplanernes virkemidler og så de konstaterede regnskabstal for indtjening, der bortfalder eller reduceres, er alt for stor. Denne forskel burde økonomerne på Fødevareøkonomisk Institut havde forholdt sig til for flere år siden. Ved at gentage beregningerne her i 2012, hvor de kender til den landbrugspolitiske situation og modstanden mod vandplanerne, så virker de nye beregninger som direkte uhæderlige, mener cand. oecon Bjarne Brønserud.

I tusindvis af landmænd har anlagt 10 meter dyrkningsfri bræmmer langs vandløb og søer, men med vandplanernes fald den 3. december er det økonomiske grundlag for randzonerne forsvundet. Nu vil landmændene kræve erstatning for at have anlagt randzoner, som har vist sig at være ulovlige, og som med annulleringen har mistet sit økonomiske fundament.

Bæredygtigt Landbrug har rundet tre millioner kroner i donationer til retssager imod den danske stat. Landmændene fører sagerne, da de mener, at danske regler er i strid med såvel dansk som europæisk lovgivning på landbrugsområdet.