Fødevareminister Mette Gjerskov (S) skærer nu igennem og slår fast engang for altid, at der skal være randzoner om alle vandløb – med andre ord skal161.000 hektar god landbrugsjord tages ud af drift, hvis fødevareministeren får lov at bestemme.
Hvis alle fødevareproducenter, som har landbrugsjord, der ligger omkring en eller flere af de omkring 100.000 vandboringer, vi har herhjemme, bliver lige hårdt ramt som ham af zonelovgivningen, vil det medføre at mellem 30.000-40.000 HA god landbrugsjord bliver taget ud af drift.
Jeg vil ikke tillade mig at gå så vidt som alene at give politikerne skylden for de mange slagterilukninger, der især har ramt Jylland, men vi kan ikke komme uden om, at politikerne kunne have gjort betydeligt mere for at stoppe denne uheldige og ulykkelige udvikling”, siger Jens Peter Bostrup
Det der fik bægeret til at flyde over var fødevareministerens beslutning om at indføre 10 – meter bræmmer langs 25.000 km vandløb fra den 1. september 2012″, siger Holger Iversen.
Der er et stort marked for danske fødevarer, og der er intet til hinter for, at vi producerer masser af dem. Det var udmeldingen fra flere af talerne ved Natur- og Landbrugskommissionens åbningskonference den 30. april.
Den hårde linje mod landbruget, er ifølge Cand. agro Peter Bundgaard blevet en slags religion for biologerne, men har desværre også “farvet” politikerne, som i årenes løb har overtaget deres synspunkter.
Dansk forsker mener de svenske forskningsresultater lyder spændende, og at Institut for Human Ernæring hellere end gerne ville forske i netop nitrats positive eller for den sags skyld negative konsekvenser, men at instituttet kort sagt ikke har økonomiske midler til et sådant forskningsprojekt.
”Det er ikke rimeligt at fortsætte dette illusionsnummer. Regeringen bør i stedet overveje at nedsætte et lille udvalg af danske og udenlandske forskere, der kan planlægge og gennemføre videnskabelige undersøgelser, der er nødvendige og derved skåner samfundet for fejlinvesteringer i milliardklassen.” Det var udmeldingen fra Jørgen Røjel i 1987 – situationen er den samme i 2012.
Bioenergi, økologi, agroturisme, gårdbutikker, gourmetproduktion og naturpleje er blandt mange spændende, nye udviklingsveje for fødevareerhvervet, men de må aldrig ses som alternativer eller noget, vi kan leve af i stedet for den konventionelle produktion af fødevarer.
Det er kun de lodsejere, som har fået deres marker oversvømmet på grund af at regnen var så heftig, at vandløbene ikke kunne magte at lede vandet videre, der kan regne med en økonomisk erstatning
Landbruget blive attraktivt for investeringsfonde og investeringsselskaber, som kan se fødevareproduktionen, som en fornuftig investering.
