Af cand. agro. Poul Vejby-Sørensen, rådgiver i Bæredygtigt Landbrug
Når vandområderne ved ukontrolleret tilførsel af fosfor er gjort kvælstoffølsomme, beskyldes landbruget for at udlede kvælstof. Selv om kvælstofudledningen er halveret, fortsætter Aarhus Universitet sin anklage mod ”landbrugets kvælstof” i en rent politisk aktion. Samtidig vender Aarhus Universitet det blinde øje til, at København (Lynetten) forøger de indre farvandes kvælstoffølsomhed ved at udlede store mængder fosfor: 10 gange så meget som svenske og tyske byer og dobbelt så meget som østeuropæiske byer udleder til Østersøen.
I debatten om Landbrugspakken og kvælstoffølsomme (sårbare) områder har Aarhus Universitet som bekendt tilsidesat den videnskabelige redelighed med professor Stiig Markagers påstand: ”Kvælstof er den afgørende faktor for vores havmiljø. Det er uden for enhver tvivl. Det er simpelt hen faktum”.
Aarhus Universitet fortier hermed den kendsgerning, at kvælstoffølsomme områder INTET har med nitratudledning fra landbrug at gøre.
De kvælstoffølsomme områder er derimod skabt af store fosforudledninger gennem fortrinsvis byspildevand – dels udledninger fra fortiden, der nu ligger i sedimentet, men også fortsatte store udledninger fra dårligt fungerende renseanlæg. Senest er det kommet frem, at fosforudledningen fra de regnbetingede udledninger (”overløb”) i årevis har været stærkt undervurderet (Punktkilder 2013, Naturstyrelsen).
Medvirkende til sjuskeriet omkring rensning af spildevand er politikernes og myndighedernes blinde tillid til Aarhus Universitet/DCE’s mangeårige misinformation om, at det er kvælstof, der spiller hovedrollen i vandmiljøet. Andre steder i Verden rettes opmærksomheden i højere grad på fosfor.
DCE’s mangeårige vildledning af politikerne bør være ansvarspådragende.
Når professor Stiig Markager beskylder kvælstof for at være ”den afgørende faktor for vores havmiljø”, har det intet med videnskab at gøre. Så er det ren politik.
Videnskabelig uredelighed
Der er principielt intet nyt i vandmiljøet. De mest byprægede fjorde har i mange årtier været de mest eutrofierede og miljømæssigt udsatte. Sådan var det allerede i ”Bæltprojektet” i 1970’erne. Og sådan er det nu ifølge det seneste følsomhedskort fra DCE og DHI.
Forskellen er blot, at i 1970’erne var forskerne stadig upolitiske og påviste med videnskabelige metoder, at fosfor spiller en afgørende rolle for eutrofieringen. I eksempelvis NPo-redegørelsen (side 19) fra 1984 blev det fremhævet, at netop fosforrigt spildevand forårsager kvælstoffølsomhed (”kvælstofbegrænsning”). (Hent NPO-redegørelsen ved at klikke her).
Men gennem de seneste årtier har de forskere ved Aarhus Universitet/DCE, der rådgiver Miljøministeriet, givet uredelige oplysninger om kvælstofs rolle i vandmiljøet. Blandt andet ved at påstå en ”kobling mellem tilførsel af kvælstof og dårlig økologisk tilstand”, skønt den ikke har kunnet påvises i Miljøministeriets årlige tilstandsrapporter (NOVANA).
Aarhus Universitet udsender stadig det falske, men stærkt politiske budskab: ”Kvælstof er den afgørende faktor for vores havmiljø. Det er uden for enhver tvivl. Det er simpelt hen faktum”.
Førende internationale forskere er af en anden mening. Bl.a. har professor John A. Downing, Iowa State University, gennem verdensomspændende analyser påvist, at følsomme områder med kvælstofbegrænsning især findes i forbindelse med antropogen forurening med lav-N:P-spildevand (dvs. fosforbelastet spildevand).
Påstanden fra Aarhus Universitet må derfor betegnes som videnskabelig uredelighed, alene fordi der ikke er belæg for udtryk som ”uden for enhver tvivl” og ”faktum”.
”Sårbare” recipienter = fosforbelastede recipienter
Hvilke recipienter anser forskerne som mest sårbare (kvælstoffølsomme)?
- Det er ikke de mest landbrugsprægede fjorde som f.eks. Randers Fjord, Nakskov Fjord.
- Det er derimod byprægede fjorde, hvortil der udledes en høj andel af byspildevand, f.eks. Mariager Fjord, Skive Fjord med byspildevand fra Skive/Viborg.
- Det er endvidere en række østjyske fjorde med relativt små landbrugsoplande, fordi baglandets landbrugsarealer hovedsagelig afvandes til Vesterhavet. Dermed bliver fjordene/kystvandene præget af spildevand fra byområderne: Horsens, Vejle, Fredericia, Kolding, Haderslev, Åbenrå, Sønderborg og Flensborg.
- Det er Odense Fjord, som afleder spildevand fra landets tredjestørste by.
På den baggrund er den overordnede konklusion klar:
Kvælstoffølsomhed i fjorde/kystvande skyldes ikke nitrat fra landbrugsarealer, men derimod fosforbelastning fra spildevand – herunder fosfor i sedimentet fra mange års ukontrolleret udledning af spildevand.
Østersølandene
Landene omkring Østersøen, som deltager i det såkaldte HELCOM-samarbejde, er også blevet klogere: Sverige har dæmpet det tidligere fokus på kvælstofudledning og skærpet fokus på fosforudledning. En tidligere afgift på kvælstof er fjernet for en halv snes år siden, og nu er der skærpet opmærksomhed på fosfor.
At Østersølandene – undtagen Danmark – har lært noget, kan tydeligt ses af hosstående illustration af fosforudledninger rundt om Østersøen.
Klik her for at læse hele Helcom-rapporten fra foråret 2016.
I Danmark har vi ikke lært noget: Her fremfører Aarhus Universitets professor Stiig Markager fortsat det politiske budskab: ”Kvælstof er den afgørende faktor for vores havmiljø. Det er uden for enhver tvivl. Det er simpelt hen faktum”.
I DR’s Deadline 12. februar 2016 sagde samme professor: ”Det drejer sig om landbrugets kvælstof”.
I betragtning af den beskrevne interaktion mellem fosfor og kvælstof er det helt utilstedeligt, at Miljøministeriets rådgivere misinformerer politikerne om, at det hele drejer sig om at begrænse landbrugets kvælstof, samtidig med, at København får lov at udlede flere hundrede procent mere fosfor end stort set alle andre bysamfund omkring Østersøen.
Det er især utilstedeligt, fordi svenske forskere har påvist, at en reduktion af fosfortilledningen til Østersøen vil være den mest omkostningseffektive måde til at begrænse eutrofieringen i Kattegat.
Attentat mod landbruget eller bare slendrian?
Hverken forskere eller politikere kan vel have som mål at udlede så meget fosfor til de indre danske farvande, at recipienterne gøres så kvælstoffølsomme, at landbruget i store dele af Danmark helt må afskaffes?
Derfor kan det kun gå for langsomt med at få rettet op på både myndighedsbetjeningen fra Aarhus Universitet og de resulterende politiske handlinger.