marksproejte

Danske vandværker er blevet klogere på landbrugets brug af pesticider

11. dec 2019 / Af

”Vi fik helt klart mere viden om moderne landbrug, og hvad der kan gøres for at begrænse pesticidforbruget. Det er altid sundt at se, hvordan et erhverv fungerer i praksis”.

Sådan lyder det fra Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, efter at foreningen forleden besøgte Dansk Planteværns forsøgslandbrug Ryegaard på Sjælland.

Her fik Danske Vandværker indsigt i landbrugets brug af pesticider. Med besøget fik Dansk Planteværn – der er paraplyorganisation for danske pesticidimportører og -producenter – vist vandværksfolkene, at det ikke er den regelrette anvendelse af pesticider i dansk landbrug, der udfordrer vandindvindingen.

Vandværkerne har været i vælten dette efterår som følge af en artikelserie forfattet af Bæredygtigt Landbrug. Artiklerne viser, hvordan sløjfede boringer som følge af pesticider er blevet brugt som politisk løftestang til at indføre boringsnære beskyttelsesområder – men at vandværkerne samtidig har fortiet egen brug af Prefix. Dét kan du læse mere om i artiklen HER – hvor der i bunden er links til de øvrige artikler i serien.

Hvis du vil læse mere om Danske Vandværkers besøg på Ryegaard, er der et link til Dansk Planteværns omtale HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk