Øresund-balladen om de gigantiske udledninger af menneskegylle har nu også fået Bæredygtigt Landbrugs bestyrelsesmedlem Peter Rosendal på banen.
Han har i årevis kritiseret den kommunale lemfældighed på området – og kommer nu i en lille video med en direkte opfordring til især de byrådspolitikere og kommunale embedsfolk, som negligerer egne forureninger og i stedet bebrejder landbruget for erhvervets påståede udledninger:
”Vi landmænd drikker gerne vores drænvand”, lyder det fra Peter Rosendal – som derefter i videoen drikker af netop drænvandet hjemme i sydjyske Jordrup.
Nu forventer han så det tilsvarende af de ansvarlige for spildevand…
Du kan se videoen herunder.
Det var Bæredygtigt Landbrug, som i sidste uge satte gang i hele mediestormen om udledning af urenset spildevand i Øresund og andre steder i landet. Du kan se vores foreløbige læserbreve om sagen HER og HER samt en pressemeddelelse om emnet via linket HER.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk
Bør deles!