I Holland fortsætter demonstrationer, aktioner og protester i anledning af kvælstofkrav rettet mod nationens landmænd. Men en gang imellem kammer det tilsyneladende over.
Medier beretter således om ildebrande på og ved landets motorveje, hvor der bl.a. er antændt halmballer.
”Vi forstår, at de ønsker at sende et budskab og respekterer, at de giver udtryk for de bekymringer, de har. Den ret har de ligesom alle andre. Men ved bevidst at sætte ild til halmballer, dumpe affald – herunder materialer indeholdende asbest – og sprede gødning, så forårsager de skader og usikre (trafik)situationer”, lyder det i en erklæring fra hollandsk politi – hvorfra man opfordrer de aktionerende landmænd til at stoppe de farlige aktioner.
Du kan se mere i Landbrugsavisens omtale af de hollandske uroligheder HER.
Billedet til denne hjemmesideartikel er i øvrigt taget af et medlem af Bæredygtigt Landbrug – som med markeringen ønsker at vise sin sympati med de hollandske landmænd og deres kamp, og som har sendt fotografiet til denne artikels skribent.
At danske landmænd nøje følger situationen i Holland – og også beretter om en uro der ulmer herhjemme – kan du forvisse dig om via BL-medlem Bo Ritterbuschs læserbrev herunder.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk