Hollandske landmænd er stadig vrede over restriktioner

De landmænd, som bliver i erhvervet, får det svært – lyder vurderingen fra landets største landbrugsorganisation

holland-illu

Holland har som bekendt været præget af markante – og også indimellem ret voldsomme – demonstrationer som følge af politiske krav om restriktioner rettet mod landbrugserhvervet. Og utilfredsheden hos nationens bønder er bestemt ikke aftaget, beretter Landbrugsavisen.

”Jeg er dybt bekymret over udsigterne for de landmænd, som skal fortsætte. Det er positivt, at der bliver lovet en god, frivillig ophørsordning. Men de tilbageværende, som er centrale for os, vil være underlagt mange nye restriktioner”, siger Sjaak van der Tak, som er formand for Hollands største landbrugsorganisation, LTO.

Så sent som den 25. november har den hollandske regering fremlagt en række udspil, der får vidtrækkende konsekvenser for hollandsk landbrug. En lang række forslag vedrørende natur, miljø og klima indebærer også en frivillig ophørsordning for op til 3.000 landbrugsbedrifter. Men ophørsordningen er tydeligvis kun en lille brik af den virkelighed, som de hollandske landmænd står overfor.

Du kan læse mere i Landbrugsavisens artikel om emnet HER.

Det fotografi, der illustrerer denne artikel, er i øvrigt indsendt af et medlem af Bæredygtigt Landbrug – som på denne vis ville markere sin opbakning til de på dét tidspunkt demonstrerende hollandske landmænd.

Bæredygtigt Landbrug har flere gange kommunikeret på situationen i Holland, også med reference til den ligeledes ufaglige landbrugs- og miljøregulering herhjemme i Danmark. Foreningens æresmedlem, Jelling-landmanden Knud Jeppesen, har ligeledes skrevet om sagen, du kan bl.a. se indlægget herunder.

Landbrugsprotester i Holland – ikke så mærkeligt at folk viser deres utilfredshed

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top