Fodfejl koster BL-medlem 18,8 mio. kr.

Svineproducenten Jan Ulrich advarer andre landmænd, efter at han har fået en bod på et tocifret millionbeløb

Demonstration med minkakvler Jan Ulrich

”Jeg vil gerne medvirke til at forebygge, at kolleger kommer til at begå samme fejl!”

Sådan siger Jan Ulrich, svineproducent fra Brønderslev og medlem af Bæredygtigt Landbrug, i et interview med Effektivt Landbrug.

Det sker ovenpå en voldgiftssag, der har givet Danish Crown medhold. Det kommer således til at koste Jan Ulrich 18,8 mio. kr., at han har leveret grise til Tican samtidig med, at han var andelshaver i Danish Crown. Beløbet inkluderer såvel en bod på et tocifret millionbeløb som udgifter til retssagen.

Ifølge Jan Ulrich er der tale om en fodfejl, fordi han faktisk havde anset sig selv som stoppet som andelshaver i Danish Crown. Og han anser det for åbenlyst for enhver, at han ikke vidste, han gjorde noget forkert.

”Det ville jo være utopisk, at nogen med vilje skulle lade det stå på i 16 måneder og risikere en bod for dét, når man bare kan melde ud og være ude af det efter 12 måneder. Det giver jo ingen mening”, som han formulerer det.

Jan Ulrich er tidligere minkavler og kendes i BL-regi ikke mindst for den tale, han holdt ved en af de store traktordemonstrationer i november 2020. Her fortalte han meget bevæget om nedslagtningen af erhvervet.

Du kan – hvis du abonnerer på mediet – læse mere om Jan Ulrichs advarsler i Effektivt Landbrugs artikel HER og leder HER.

De omtalte demonstrationer i efteråret 2020 er der mere om i hjemmesideartiklen herunder.

Massiv opbakning til grundlovs-hyldest

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top