Cows on green Grassland, typical Bavarian Church in Background

”Jeg er lidt mere optimistisk på teknologiens vegne, end jeg tror, Klimarådet er!”

07. mar 2023 / Af

Klimarådets nylige udmeldinger får ikke ligefrem opbakning fra Folketingets største borgerlige gruppering i regeringspartiet Venstre.

Forleden meldte landbrugsordfører Erling Bonnesen ud, at partiet på ingen måde kommer til at bakke op om en CO2-afgift på 750 kr. pr. ton. Og nu er partiets klimaordfører Linea Søgaard-Lidell på banen med lige så bastante kommentarer:

”Jeg synes ikke, vi skal producere færre fødevarer. Jeg synes, vi skal udvikle fødevareerhvervet. Jeg synes ikke, vi skal styre, hvad virksomheder producerer, eller hvor mange køer og grise, vi har her i landet”, sagde hun forleden i DR2-programmet Deadline.

Klimarådet har ellers lagt op til at reducere ganske kraftigt i den danske animalske produktion. Men Linea Søgaard-Lidell har tiltro til de teknologiske løsninger:

”Jeg er lidt mere optimistisk på teknologiens vegne, end jeg tror, Klimarådet er. Det baserer jeg på, hvad jeg møder i den virkelige verden”, lød det i tv-programmet.

Du kan læse mere i Danmarks Radios omtale HER samt i Effektivt Landbrugs artikel HER. At også andre ryster på hovedet over Klimarådets udmeldinger og forudsigelser, fremgår klart af Landbrugsavisens tekst HER. Erling Bonnesens omtalte indvendinger mod Klimarådets konklusioner kan ses i artiklen fra Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside herunder.

Ligesom Bæredygtigt Landbrug stejler Venstre over Klimarådets udmelding

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk