Mirakelmiddel får nu også ros af grøn tænketank

Ny opfindelse, der minimerer klimaudledningen fra kvægbruget, kan måske igen gøre oksekødet og mælken politisk korrekt

køer-i-stald

Den tid er måske snart forbi, hvor oksekød og mælk nævnes som klimasyndere.

Stoffet Bovaer kan sænke udledningen af den potente klimagas metan fra køer, og diverse forsøg tegner lovende. Der tales om en reduktion på mellem 25 og 35 procent, hvilket nærmest vil kunne vende op og ned på klimadiskussionen omkring eksempelvis oksekød.

Nu beretter pressen, at forsøgene med Bovaer også får rosende ord med på vejen af en organisation, der ellers ikke normalt roser oksekødet i klimadebatten, nemlig den grønne tænketank Concito:

”Hidtil må jeg sige, at jeg har set køernes metanudledning som et af de allersværeste områder at reducere (CO2-udledning, red.) uden at skulle skære ned på produktionen af mælk. Men det tyder på, at der faktisk virkelig er noget at hente, og hvis man allerede i 2030 kan reducere med 50 procent i forhold til udledningen i dag, så er det meget markante reduktioner”, siger Concitos senioranalytiker Tavs Nyord til DR Nyheder.

Du kan læse mere i Effektivt Landbrugs dækning HER.

Bovaer nævnes som et af eksemplerne på, at der er godt gang i forskningen med at mindske klimaudledningerne i landbruget. Mange mener, at midlet er et bevis på, hvorfor en CO2-afgift er helt unødvendig. Klimarådet har i sin nyeste analyse – utroligt nok – valgt bevidst at se bort fra opfindelsen af Bovaer. Det kan du læse mere om i Maskinbladets artikel HER.

Om klimapulveret overhovedet er rentabelt, stiller Landbrugsavisen samt Landbrug & Fødevarer spørgsmålstegn ved, læs artiklen HER.

Bæredygtigt Landbrug har også tidligere kommunikeret på mirakelmidlet Bovaer – læs eksempelvis BL’s faglige konsulent Jens Lund Pedersens læserbrev om emnet herunder.

Kød bliver den nye klimaduks

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top