Oplysning fremfor skræmmebilleder i medierne, tak!

Pesticidbranchen maner til besindighed, når det gælder diskussionen om grundvandsbeskyttelse

marksprøjte-fra-siden-foto-hardi.dk

Debatten om pesticider og grundvand har længe været baseret på alt andet end fakta og faglighed – og det er ikke blevet bedre med den nylige diskussion om PFAS- og PFOS-stofferne.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har således måttet svare folketingskolleger på koblingen mellem disse stoffer, pesticidhandelsprodukter og vandbeskyttelse – selv om planteværnsmidler godkendt til dansk brug på ingen måde udgør nogen fare for grund- eller drikkevand.

Nu tager Dansk Planteværn, der er paraplyorganisation for de danske pesticid-importører og -producenter, til genmæle i debatten. I en artikel på organisationens hjemmeside gør man læserne klogere på, hvad der er op og ned, og hvordan pesticider egentlig bliver godkendt herhjemme.

”Pesticider er nogle af de mest undersøgte kemikalier i verden, og derfor har vi et detaljeret fagligt grundlag, der kan betrygge os – særligt i forhold til udvaskningen til grundvandet”, fortæller Bolette Palle Neve, som er teknisk konsulent hos Dansk Planteværn.

”I Danmark har vi desuden særlige krav til grundvandsbeskyttelsen i forhold til godkendelsen af pesticider. Denne tilgang er fulgt op af VAP-varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet, hvor nuværende anvendelser bliver undersøgt yderligere. Vi bakker op om myndighedernes grundige vurderinger og mener helt generelt, at det er vigtigt med en åben dialog om alle kemikaliers reelle sundhedsrisiko samt væsentlige kilder til eksponering, så vi kan hjælpe til med at oplyse befolkningen i stedet for at bidrage til de skræmmebilleder, vi desværre af og til ser i medierne”, tilføjer hun.

Du kan se hele artiklen fra Dansk Planteværns hjemmeside via linket HER.

Derudover behandler Effektivt Landbrug emnet i teksterne HER og HER.

Der er desuden mere om temaet i artiklen fra Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside herunder.

Nej, du skal ikke være bange for PFAS i danske (og europæiske) pesticider

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top