Af Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Sandbygaard, Glumsø
Bæredygtigt Landbrug beder ikke om tørkehjælp – men om rammevilkår, så landmanden har mulighed for at imødegå de værste følger af en tilbagevendende tørke.
Landbrug er afhængig af vejret. Det er for landmanden både en glæde og en udfordring. Men de mange love og regler, der påvirker landmandens drift, er faktisk en langt større udfordring, også når det gælder om at imødegå tørke og andre udfordringer i dyrkning af jorden. Landbrug styres bedst med godt landmandskab og gode handlemuligheder – ikke af teoretiske, skrivebordsregulerede love.
Forfejlet tørkepakke 2018
Den seneste tørkepakke fra 2018 var stort set virkningsløs overfor tørkeramte landmænd, men den gav til gengæld godt med arbejde til bureaukrater. Det bør ikke gentage sig – hvis det er tørkeramte landmænd, man vil nå.
Dengang i 2018 indeholdt pakken fem punkter:
- Landbruget fritages for produktionsafgifter i 2019.
- Bedre vandingsmuligheder i fremtidige tørkesituationer.
- Nedsættelse af ekspertgruppe med fokus på landbrugets økonomi.
- Oprettelse af tilskudsordning til jordfordeling i 2019.
- Multifunktionel jordfordelingsfond.
Ikke en eneste ting hjalp på landbrugets økonomi i 2018.
Ikke en eneste ting har haft betydning for landbruget senere.
Produktionsafgifterne er landbrugets egne penge til forskning og til forbedringer i erhvervet. Det vil sige, at erhvervet selv betalte.
Hvis jeg som sjællandsk landmand søger om vandingstilladelse i et år som dette, får jeg nej. Vandet skal gå til den københavnske befolkning, ikke til produktion af fødevarer – sådan lyder logikken åbenbart.
Ekspertgrupper, der nedsættes med det ene eller andet formål, hjælper ikke på en akut situation – og vil ikke afbøde tørke på længere sigt.
Fordeling af jord kan være godt på den lange bane – ikke som tørkehjælp.
Efter tørkeåret 2018 er der end ikke evalueret på tørkepakkeeffekten for de tiltag, der blev lanceret for de ”tørkeramte landmænd”. Måske fordi alle vidste, at tiltagene ikke virkede,
Derfor: Sådan en pakke vil heller ikke hjælpe denne gang. Lav nu noget, der virker for de tørkeramte, for landbruget og fødevareproduktionen. Eller lad være.
Tørkehandling der batter – økonomisk og fagligt
Det, der skal til, er dels en økonomisk lovgivning, der kan give ikke bare landmænd men hele erhvervslivet mulighed for at overføre indkomst fra ét skatteår til et andet. Andre erhverv rammes jo også af uforudsete forhold, tænk bare på Coronasituationen eller energiprisernes himmelflugt. For landbruget vil det f.eks. være fra det gode år 2022 til det tørkeplagede 2023. Altså en fleksibilitet i skattelovgivningen for alle erhverv.
Og dels en faglig rammelovgivning, der vil give landmanden mulighed for godt landmandskab. Den mulighed har han ikke i dag.
Det vil – for at imødegå de tørkesituationer, som vi må forvente flere af – blandt andet betyde dyrkning af mere vintersæd. Vintersæd er mere tørkeresistent end vårsæd. Mere vintersæd forhindres i dag af de mange efterafgrøderegler, der i øvrigt også er til skade for miljøet. Det vil betyde mere rug, hvede og raps – både til føde og foder.
Én simpel efterafgrøderegel vil være helt dækkende. En regel, der også vil gavne i tørkesituationen: ”Efterafgrøder skal sås, hvor der ikke dyrkes vintersæd – dog ikke efter sent høstede rodafgrøder. Såningen skal ske hurtigst muligt og på faglig forsvarlig vis efter høst.” Det giver faglig mening. Det giver den bedste modstandskraft mod tørke. Og er i øvrigt også bedst for udbytterne, for miljøet og for CO2-optaget.
Landmanden skal simpelthen have mulighed for at disponere mere frit i forhold til den jord og de forhold, der er på hans sted.
Faglige initiativer ønskes
Lad landmanden få friere hænder til faglig landbrugsdrift.
Det drejer sig jo ikke om skovlandbrug – for træerne vil i en tørkeperiode dræne jorden for vand i en 20 meters dybde – som ingen landbrugsafgrødes rødder når. Det har heller ikke noget med marker med monokultur at gøre.
Det gælder om at bevare og øge kulstofindholdet i jorden, således at jordens dyrkningsevne bevares. Dertil kræves både gødning og næringsstoffer.
I en tørkesituation som den, der nu rammer, skal man selvfølgelig også give mulighed for, at landmanden må høste eller afgræsse brakarealer, så disse anvendes som tørkebuffer, og dyrene kan få mest muligt ud af det, der er. Men brakken bør helt afskaffes.
Tørken rammer. Det kan landmanden håndtere med godt landmandskab. Men når regeltyranniet rammer oveni, giver det problemer. Politikerne kan gøre noget ved regelmængden, ikke ved tørken. Så politiker: Du skal handle der, hvor du har indflydelse.
(Indlægget er også sendt som læserbrev til landbrugspressen og har desuden været bragt i magasinet Mandag Morgen, dén version kan du se HER. En pressemeddelelse om det samme emne kan du se via linket herunder).
BL-formand til minister: Faglig frihed for landmanden kan bedre forebygge tørkeproblemer
