Det er endnu ikke afgjort, om Miljø- og Fødevareklagenævnet anker dommen fra Retten i Roskilde forleden – hvor fredningen af Stevns Klint blev kendt ugyldig.
Men skal man tro miljøminister Magnus Heunicke (S), ligger det i kortene, at afgørelsen bliver anket til landsretten. Hvilket skal ske senest fire uger fra domsafsigelsen den 23. maj.
”Det er vigtigt, at vi passer godt på vores natur overalt i landet og langs kysterne, og fredninger er et af de redskaber, vi har til det formål. Jeg har noteret mig, at Retten i Roskilde har dømt Miljø- og Fødevareklagenævnet til at anerkende, at fredningen af Stevns Klint er ugyldig. Jeg er orienteret om, at ankefristen endnu ikke er udløbet. Miljøministeriet følger sagen tæt”, lyder det således i en skriftlig kommentar fra ministeren.
Afgørelsen i retten har fået lokale landmænd og andre lodsejere til at ånde lettet op, fordi der ikke længere er belæg for den 25 meter brede bræmme, som fredningen ellers har medført.
Du kan læse mere i Landbrugsavisens artikel HER.
Der er desuden yderligere om emnet i artiklen fra Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside herunder – hvor det også tydeligt fremgår, hvad Bæredygtigt Landbrug mener om sagen.
Afgørelse om Stevns Klint kan få positiv betydning for andre landmænd
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@blb.dk