Endelig protesterer naturfredningsforening over overløb og spildevand

Det er problematisk, at de ansvarlige parter i området omkring Utterslev Mose endnu ikke har løst udfordringerne, lyder det fra lokal DN-formand

Spildevand i åen

Hvis nogen tror, at Danmarks Naturfredningsforening udelukkende kan tale om landmænd og landbrug, når emnet er forurening og vandmiljø – så gælder det altså ikke nødvendigvis ude i foreningens lokalafdelinger, hvor medlemmerne er tæt på problemerne.

I avisen Sjællandske raser den lokale DN-formand fra Gladsaxe således over forurening med overløb og spildevand i området omkring Utterslev Mose. De ansvarlige parter har ifølge Kurt Loftkjær forsømt mange muligheder for at løse problemerne.

”Det er for galt, at det stadig står på”, siger han.

”Vi har i mange år kæmpet for renere vand i mosen, men det er hele tiden bare skubbet til side. Det er tragisk at se, at det her stadig fortsætter, for det har stået på i mindst 60 år”, lyder det fra Kurt Loftkjær.

Artiklerne fra Sjællandske indeholder i øvrigt også det, som mange kendere af problematikken vil kalde en vaskeægte sensation: Systemet indrømmer nemlig i teksten – og det er så vidt vides første gang – at regnvand fra separatkloakering ikke er rent og derfor også er et problem, hvis og når det ledes ud i mosen.

Hvis du abonnerer på mediet, kan du læse mere i Sjællandskes artikler HER og HER.

Bæredygtigt Landbrug og ikke mindst foreningens æresmedlem Knud Jeppesen er særdeles aktiv i spildevandsdebatten. Læs eksempelvis et af sommerens mange læserbreve om emnet i linket herunder.

Dårlige undskyldninger og ulovlig udledning af spildevand

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@blb.dk

Scroll to Top