Af Jacob Lund-Larsen, chefredaktør for Effektivt Landbrug
Det går lige ad Pommern til hos Danish Crown. Eller i hvert fald langt ringere, end der tidligere har været signaleret.
Ifølge mediet Finans venter der således andelshaverne et chok, når regnskabets time kommer, og efterbetalingen pr. kg svinekød kommer på bordet inden længe. Der er nemlig løbende udbetalt en relativt større løbende pris. Og derfor vil den kommende efterbetaling være lavere, end andelshaverne har været vant til. Er det korrekt, og fortsætter Danish Crowns deroute, skal det nok vække begejstring hos nogle af de mest klimaangste.
Klimatiltag kræver overskud til investering
I de kredse hader man som bekendt kød, der får skyld for alverdens klimaulykker. Men nu er der naturligvis ingen med en smule bondefornuft i behold, der håber på, at Danish Crown bukker under. Tværtimod. Det er nemlig globale milliardvirksomheder som Danish Crown, der skal vise vejen ind i en ny, grøn tidsalder.
Landbruget i Danmark har en klar ambition om at være klimaneutral i 2050. Den ambition skal erhvervet holdes op på. Men det skal også have mulighed for at tjene de penge, der skal investeres.
Hos Mærsk har man netop annonceret, at man vil bygge globale fabrikker til grønt brændstof til sin flåde. Der er tale om tocifrede milliardinvesteringer. Verden skal jo have gods transporteret rundt. Og folk skal have mad. Så øvelsen er at gøre arbejdet grønnere. Ikke at lime klimaaktivisters tunger fast til kunstmalerier eller landeveje. Det gavner intet.
Endnu en afgift vil standse det gode arbejde
Avisen Berlingskes nyhedschef skriver i en kommentar i sin avis, at svaret på klimaudfordringerne ikke kommer fra det københavnske klimaaristokrati, der lokker med et økologisk nulvækst-nirvana. Svaret kommer fra konkret handling. Og deri har manden helt ret.
I dansk landbrug er vi godt på vej. Biogas, vind- og solenergi er blot nogle eksempler. Også husdyrproducenterne og planteavlerne er blandt klodens mest effektive. Men rejsen skal fortsætte. Og det gør den kun, hvis politikerne undlader at opstille en ublu og ikke-betalbar CO2-afgift hos primærproducenterne i forsøget på at tilfredsstille klimaaristokraterne.
Ja, vi skal tage klimaforandringerne dybt alvorligt. Men vi skal også tackle udfordringerne klogt. Som når Mærsk investerer milliarder i at skifte fra fossilt skibsbrændstof til grønnere alternativer. Selv siger Mærsk-koncernen, at man vil være CO2-neutral i 2040. Ligesom det er tanken, at brændstofteknologien også skal bredes ud til andre erhverv end shippingbranchen. Det er enormt ambitiøst. Men nødvendigt. Det betvivler de færreste.
Der skal investeres og innoveres
Det er indlysende, at også den store, danske landbrugs- og fødevaresektor skal ned ad samme vej, som Mærsk nu er slået ind på. Og det er dansk landbrug også allerede.
Vi skal derfor ikke lukke danske fødevarevirksomheder og derved eksportere klimaudfordringerne til andre lande. Vi skal investere og innovere os ind i en ny tidsalder.
Et foregangsland
Det er ikke et fravalg af et af verdens mest klimavenlige og innovative fødevareerhverv, der er vejen frem.
Det er et tilvalg af selvsamme erhverv og evnen og viljen til at investere og innovere, der bør være omstillingens grønne brændstof. Det vil være at vise veje og være et ægte og handlekraftigt foregangsland med et lysende, grønt eksempel for andre nationer. Og det er det, politikerne gerne vil være, er det ikke?
(Indlægget har også været bragt som leder i Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineudgave via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside. Bæredygtigt Landbrugs formand Peter Kiær har denne sommer italesat nogenlunde samme emne i et læserbrev, dét indlæg kan du se herunder).
