Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., ekstern rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
Tidligere landbrugsformand, Peter Gæmelke, advarer i Jyllands-Posten den 8. september mod en CO2-afgift på landbruget. En sådan afgift vil ødelægge store dele af dansk landbrug og forbundne virksomheder i slagterisektoren, mejerisektoren samt landbrugets forsyningsvirksomheder. Det vil få meget voldsomme konsekvenser for samfundsøkonomien, som Peter Gæmelke rigtigt understreger.
Hertil kan så tilføjes, at en CO2-afgift på landbruget ud fra enhver synsvinkel er tåbelig, fordi den heller ikke gør noget godt for klimaet. Et stort nationaløkonomisk offer skal naturligvis have mening. Men det har en afgift på dansk fødevareproduktion ikke. For resultatet bliver naturligvis, at en afgiftsbelagt dansk produktion erstattes af en ikke-afgiftsbelagt produktion uden for Danmark. Forbrugerne skal jo have mad på tallerkenen! Da produktionen uden for Danmark er mere klimabelastende end den danske, vil manøvren føre til større klimabelastning.
Frygt for fortsat stor eksport…
På den baggrund er det beskæmmende, at den miljø-økonomiske vismand, Lars Gårn Hansen, som går ind for en ensidig CO2-afgift på dansk fødevareproduktion (dvs. landbruget i Danmark), direkte advarer mod en klimaafgift på fødevareforbruget.
Han frygter, at fødevareproduktionen ikke sættes under tilstrækkeligt pres for at udvikle klimaeffektive produktionsmetoder, og han frygter, at danske landmænd bare kan fortsætte med at eksportere fødevarer til udlandet.
Det handler vel om det globale klima?
Den såkaldte vismand har åbenbart overset, at formålet med klimaindsatsen er at begrænse den globale udledning af klimagas. Han mener tilsyneladende, at det gælder om at lægge store dele af dansk fødevareproduktion i graven, hvilket han da også forventer.
Hvis vismanden får sin vilje med en CO2-afgift på dansk landbrugsproduktion, vil det standse store dele af især dansk mælkeproduktion, oksekødproduktion og svinekødproduktion.
Når forbrugerne fortsat køber mejeri- og kødprodukter (og det gør de jo nok!), vil det i større omfang være importvarer med større klimabelastning (danske produkter er blandt de mest klimavenlige), og oveni kommer transportbelastningen. Det virker ikke klogt.
En afgift i forbrugsleddet vil derimod understøtte målsætningen ved at straffe klimabelastende produkter – både danske og udenlandske – og dermed presse alle producenter til at producere mere klimaeffektivt.
Konklusion
Vil man begrænse den globale udledning af klimagasser, skal man lægge afgiften på forbruget og dermed ramme klimabelastende produkter, men ikke klimavenlige produkter.
Vil man ødelægge dansk fødevareproduktion og samtidig forøge den globale udledning af klimagasser, skal man følge ”vismandens visdom”.
Forventeligt vil tidligere overvismand, Michael Svarer, som står i spidsen for udformningen af en CO2-afgift, tilgå emnet med større seriøsitet.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Jyllands-Posten, du kan se avisens onlineversion HER. En lidt anderledes og kortere version af samme budskab er sendt mere bredt ud til medierne og findes i linket herunder).
