Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vandværksvej 28, 9800 Hjørring
En række bekæmpelsesmidler har både en anvendelse som pesticid i jordbruget og en biocidanvendelse, f.eks. i maling og træbeskyttelsesmidler. Hidtil har biocidanvendelsen i høj grad været overset som mulig kilde til udbredt forurening af grundvandet.
En ny rapport fra Miljøstyrelsen, der er udarbejdet af GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) og HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab), gør op med denne opfattelse. Det viser sig i rapporten, at anvendelse af svampemidler f.eks. anvendt til træbeskyttelse er en betydelig kilde til grundvandsforurening med nedbrydningsstoffet DMS. Rapporten har været undervejs siden 2019 og blev offentliggjort i slutningen af august måned.
Klar konklusion
Undersøgelserne fra Miljøstyrelsen viser meget tydeligt, at byområder er en betydelig kilde til grundvandsforurening. Koncentrationen i grundvandet af DMS under f.eks. Hvidovre by, der indgik i undersøgelsen, var højere end de tilladte grænseværdier og endda 2-4 gange højere under det undersøgte kolonihaveområde. I begge områder er den eneste større sandsynlige DMS-kilde anvendelse af tolylfluanid og dichlofluanid i træbeskyttelse og maling til udendørs træværk. Den anerkendte grænseværdi for stoffet er på 0,1 mikrogram pr. liter. Under Hvidovre by lå koncentrationen typisk omkring 0,2 mikrogram pr. liter og altså 2-4 gange højere under et kolonihaveområde.
Når der på denne måde sker forurening af grundvandet under byen, påvirker det selvfølgelig også det omkringliggende grundvand, selv ved små bysamfund. Grundvandet løber jo som floder og søer under jorden, så stofferne breder sig hurtigt.
Forkert indsats
Alligevel lægges restriktioner på landbrugets anvendelse af svampemidler, når der findes DMS – og ikke på anvendelsen af maling eller træbeskyttelse. Der er endda flere tilfælde, hvor der ikke er tegn på pesticidforurening fra landbruget, men fund af DMS lige i nærheden indenfor bygrænsen – og hvor der så efterfølgende er lagt restriktioner på landbruget for at beskytte grundvandet. Men ikke på det, der sker indenfor bygrænsen.
Det hjælper ikke grundvandet at straffe den forkerte synder. Det er i øvrigt også ulovligt, hvis man bedriver grundvandsbeskyttelse uden sammenhæng og systematik. Hvis der ikke er sammenhæng og systematik i beskyttelsen af grundvandet, er det nemlig ulovligt at inddrage dyrkningsretten hos landmænd.
Sæt målrettet ind
Rapporten fra Miljøstyrelsen viser, at DMS er et problem, som vi kommer til at døje med i mange år frem. En modelberegning har vist, at koncentrationer af DMS over grænseværdien på en kildeplads i bebygget område vil vare ved i 25-50 år.
Det er om at komme i gang med bekæmpelse af forureningen – de rigtige steder. Dvs. at der, hvor forureningen er størst, skal indsatsen påbegyndes først.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, læs eksempelvis Effektivt Landbrugs og Maskinbladets onlineversioner HER og HER. En kortere version af teksten er blevet sendt bredt ud til diverse dagblade og øvrige medier, dén udgave af læserbrevet kan du se via linket herunder).
