Bæredygtigt Landbrug står ikke alene i kritik af ny planteafgiftsfond

Formand for landboforening kalder det at ”komme som en tyv om natten” pludselig at ville opkræve landmænd 15 kr. pr. hektar

mark

Det er bestemt ikke kun Bæredygtigt Landbrug, der langer ud efter den nye planteafgiftsfond oprettet efter ønske fra Landbrug & Fødevarer samt Økologisk Landsforening. Fonden har fokus på forskning indenfor planteavl – og vil fremover afkræve den enkelte landmand yderligere udgifter.

”For mig virker det som om, at man er så fokuseret på at have penge nok til at lave forsøg, men man glemmer lidt, hvorfor det er, at man laver dem. Vi laver dem for, at sådan én som mig får en bedre bundlinje, eller at vi kan få en bedre accept fra det omkringliggende samfund”, siger den økologiske mælkeproducent Christian Kock fra Christiansfeld til Landbrugsavisen.

Han tilhører såmænd selv L&F-systemet som formand for landboforeningen LHN og fortæller om forskningen, at ”meget af den viden, den kommer aldrig ud til landmændene”. Christian Kock understreger i interviewet med Landbrugsavisen, at mange af de større landbrug alligevel selv laver markforsøg. Og den sønderjyske landmand pointerer, at det er hans oplevelse, at mange landmænd slet ikke er klar over, at de fra næste år bliver opkrævet 15 kr. pr. hektar. Det gælder også bestyrelsesmedlemmer i hans egen landboforening.

”Nu kommer man lidt ligesom en tyv om natten og beder om 15 kr. pr. hektar. Men ingen har spurgt os ad, om det er noget, som vi gerne vil have. Det virker som om, at man i en lukket klub har besluttet sig for, hvad det er, der er bedst for mig”, siger Christian Kock.

Hvad Bæredygtigt Landbrug synes om planteafgiftsfonden fremgår bl.a. af læserbrevet herunder.

Vi vil ikke være med til at hive flere penge op af landmandens lommer

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@blb.dk

Scroll to Top