Medlem af Bæredygtigt Landbrug til kamp mod braklægning

Reglerne om fire procents brak er for restriktive og hjælper slet ikke naturen, lyder det fra byrådsmedlem, som har fået klimaudvalg til at skrive til fødevareministeren

broksoe-3

Klimaudvalget i Næstved Kommune retter nu henvendelse til fødevareminister Jacob Jensen (V) i et forsøg på at få lempet de alt for restriktive brakregler. De fire procents brak på de danske landbrugsarealer hjælper således slet ikke naturen, lyder det i brevet til ministeren.

”Hvis vi mener noget med biodiversitet, vil et krav om slåning hvert andet eller tredje år være betydeligt mere hensigtsmæssig. Dermed er der mulighed for at efterlade en langstrået, vissen vegetation til om vinteren. Og det er helt afgørende for overvintringen af mange af de insekter, der i øvrigt er i alarmerende tilbagegang”, forklarer udvalgsmedlem – og partifælle til ministeren – Cathrine Riegels Gudbergsen ifølge både dagbladet Sjællandske og Landbrugsavisen.

Det er hende, som har rejst sagen i udvalget, der enstemmigt står bag henvendelsen til fødevareministeren.

Cathrine Riegels Gudbergsen er udover at være godsejer på Broksø Gods samt Venstre-byrådsmedlem i Næstved Kommune også et kendt og profileret medlem af Bæredygtigt Landbrug. Denne sommer var hun eksempelvis vært for et af foreningens traditionsrige sommermøder, hvilket du kan læse mere om i hjemmesideartiklen herunder.

Sommermøder: BL-formand glæder sig over stor tilslutning

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@blb.dk

Scroll to Top