11. april 2019. Miljøministerbesøg i Fussingø Skovdistrikt, hvor der blev fortalt om, at der er afsat 17 mio til rewilding på over 500 hektar af statens arealer.

”Så få som muligt skal betale den her afgift!”

03. okt 2023 / Af

En del af en kommende CO2-afgift i landbruget kommer til at blive pålagt produktionsleddet.

Det fortalte Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, ifølge Landbrugsavisen og Effektivt Landbrug til flere medier forud for et møde mandag aften med repræsentanter fra Venstres bagland i Kolding.

Ifølge Jakob Ellemann-Jensen skal en del af afgiften placeres på produktionen, fordi det er nødvendigt, hvis produktionen skal omlægges i en mere grøn retning.

”Det skal selvfølgelig ske på en måde, så vi i virkeligheden sikrer, at så få som overhovedet muligt betaler den her afgift”, siger han til Danmarks Radio.

At det liberale regeringsparti har svært ved at hitte hale i egen politik på området, fremgår ikke mindst af partiformandens skiftende meldinger om emnet. For eksempel har han tidligere talt for at afgiftsbelægge forbruger- fremfor produktionsleddet. Og med den nyeste melding skal der alligevel en afgift på produktionen – men altså kun til så få som muligt…

At der fortsat er stor uenighed om CO2-afgiften internt i Venstre fremgår ret klart af Landbrugsavisens vinkel her.

Bæredygtigt Landbrugs og foreningens medlemmers holdning til en CO2-afgift på landbrugsproduktion kan dårligt kaldes lige så usikker som partiet Venstres linje. Læs eksempelvis medlem Jørgen Friis’ nylige betragtninger i læserbrevet herunder.

Fynsk BL-medlem: CO2-afgift på biologiske processer giver ingen mening

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@blb.dk