Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vandværksvej 28, 9800 Hjørring
Danmarks implementering af den tredje vandmiljøplan har været undersøgt af et panel af internationale forskere.
Og nej, de kommer ikke frem til, at den danske beregning af kvælstofindsatsen er eksemplarisk.
De påpeger tværtimod en række problemer i det videnskabelige og juridiske grundlag.
Her blot et par eksempler:
- Forskerne har sat lavere målkrav til referenceværdier for klorofyl A, dvs. koncentrationen af alger målt i μg pr. liter, end de øvrige lande rundt om Østersøen. Det vil sige, at kravene ændrer sig, når vandet passerer ind over den danske grænse. Ude omkring anvendes Vandrammedirektivets krav. Krav, der er fælles aftalt (interkalibrerede). Danske forskere har fastsat deres egne og meget lavere krav til målene for klorofyl-indhold i vandet, hvilket ikke er i overensstemmelse med Vandrammedirektivet.
- I ikke færre end 17 vandområder er der anvendt referenceværdier på måltal for klorofyl A, der er for lave i forhold til de af EU fastsatte værdier.
- Det er ikke i overensstemmelse med Vandrammedirektivet, at danske forskere har fastsat en grænseværdi for klorofyl A, der ikke er samkørt med nabolandene.
- Det er påpeget i rapporten, at selv en 100 % reduktion af udledninger fra f.eks. Bornholm og Lillebælt i henhold til modellerne ikke vil nå målet om god økologisk tilstand i kystvandene. Det er jo logisk, da Østersøen og andre lande tilfører størstedelen af næringsstofferne.
- For Limfjorden nævnes Halkjær bredning, hvor selv tilledning af kvælstoffrit vand kun vil reducere algevæksten med 40 %.
- Vigtigst er det, at man anser det for urealistisk, at de danske kystvande kan komme i god økologisk tilstand ved at reducere de danske udledninger, så man anbefaler, at Danmark i lighed med Tyskland søger om udsættelse til opnåelse af god økologisk tilstand i 2027.
Alt dette leder til den konklusion, at det er nødvendigt med en genberegning af tallene og en genberegning af de nuværende reduktionskrav i vandmiljøplanen.
Modellen, man anvender, og som er udviklet af DHI, er godkendt og rost, hvilket jeg er enig i, men det nytter jo ikke, når den bruges på forkerte forudsætninger.
Alle de andre konklusioner, der florerer i den offentlige debat, er en følge af, at evalueringen blev lækket før tid og hermed kun helt ensidigt tolket.
Iltsvindsproblemer løses ikke ved ensidige kvælstofreduktioner fra dansk land. Det kræver en meget bredere og større indsats på alle presfaktorer og i samarbejde med de øvrige lande omkring Østersøen, hvilket tydeligt fremgår af rapportens konklusioner.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, se eksempelvis Maskinbladets onlineudgave og Effektivt Landbrugs hjemmesideversion. Der er mere om samme emne i nedenstående pressemeddelelse, der blev sendt ud til en noget bredere skare af medier).
Bæredygtigt Landbrug: Ros til det internationale panel i ”Second Opinion”
Hvorfor er der kraftigt iltsvind i fjorderne; men kun lavt til moderat i Øresund?
Storebælt har lavt iltsvind.
Mister vandet fra østersøen først ilten når den er kommet ind i fjordene, bla. den vestlige del af Limfjorden?
Danmark skal ikke have udsættelse i 2027, vi skal have dagbøder. Bøderne kan passende betales med 87,5% taget fra landbrugsstøtten og 12,5% betalt af det offentlige.
Bør vi have en second opinion på BL.s udtalelser?
Det her indlæg er selv en grov misforståelse (eller en bevidst usandhed fra Jørgen Evald Jensens side). Rapportens hovedkonklusions første 10 linier siger lige præcis udtrykkeligt og meget klart, at beregningen af reduktionskravet til dansk landbrug er “eksemplarisk” og ikke behøver forbedringer.
For det, rapporten bruger ordet “eksemplarisk” om, er beregningerne af “Maximum Allowed Inputs”, altså det N- og P-udslip, Danmark maksimalt kan tillade sig, hvis god økologisk vandkvalitet skl kunne opnås. Det er de 19.000 tons, landbruget altså skal skære ned ifølge de danske forskeres beregninger. Dette reduktionskrav er det enkelte og mest afgørende hovedpunkt i hele rapporten – og her er ikke meget at være i tvivl om:
“The Panel estimates that the current state of the models has resultedin tools for estimating MAI (Maximum Allowed Inputs, altså maksimalt tilladelige N- og P-udslip) that are not only fit for purpose, but that are exemplary in the way they reflect the specificities of the different water bodies while maintaining coherence and consistency across the land-and seascape.
For that reason, the Panel is of the opinion that, overall, a robust basis for estimating required reductions of nutrient inputs into the different water bodies has been realised and no further improvement of these models is needed.
In future studies, focus should therefore shift to investigating and expanding the portfolio of possible measures to cost-effectively reduce the nitrogen loading into coastal water bodies[.]”
Kort sagt: Beregningen af, hvad Danmark maksimalt kan udlede af især kvælstof, hvs god økologisk tilstand skal kunne opnås, er “eksemplarisk” og behøver ingen forbedringer. Der er med andre ord med rapporten i hånden INTET BEHOV FOR GENBEREGNING AF REDUKTIONSKRAVET TIL DANSK LANDBRUG. Fokus fremover bør flyttes til at reducere belastningen med kvælstof i de kystnære farvande. Det er den beregning, der siger, at landbruget skal udlede 19.000 tons mindre N.
Og ja, de kritiserer også den danske kvælstofindsats – primært for at have spildt 10 år uden fremgang for vandmiljøet. Det er nok heller ikke en kritik, det såkaldt “Bæredygtige Landbrug” vil tiljuble.
Jørgen Evald Jensen må jo tro, at folk enten er dumme eller ikke selv læser rapporten:
(https://edit.mst.dk/media/x3rimkwf/international-evaluation-2023-revised-report-second-opinion-phase-ii-121023.pdf?fbclid=IwAR10RoAW1RzdyxrNHzDLmP-0v5vxJWe5gysEj4rPHbb2yvYyMXasM2d0eYo)