Af journalist og foredragsholder Jørgen Lund Christiansen, Skanderborg
I Aarhus Stiftstidende den 23. oktober fortæller Hans Jørgen Rasmussen, at landbruget producerer så megen gylle, 40 millioner tons faktisk, at Parken kan fyldes op til øverste siddeplads en gang om ugen.
Blot tanken herom kan jo få landsholdet til at spille, som det sker for tiden. Men ro på. Gylle er gødning, og tildelingen til de enkelte afgrøder sker efter politisk bestemte regler og myndighedskontrol.
Gylle er faktisk guld
Gylle er guld og bliver det i stadig større grad, idet vi heldigvis får flere biogasanlæg, som leverer energi til erstatning for Putins naturgas og samtidig fjerner lugten før nedfældning på marken. Planter fjerner næringsstoffer fra jorden, så vil vi høste, må der gødes. Det gælder også i økologien, hvis udøvere – da de ikke må bruge industrielt produceret gødning – køber konventionel gylle hos naboerne, der for pengene så køber såkaldt ”kunst”-gødning. I bankverdenen kaldes den slags for hvidvask.
En betydelig kilde til forurening af vores vandmiljø er urenset spildevand – altså fækalier, eller menneskegylle, vaskemidler, medicinsjatter, kemi i øvrigt såsom rester af træbeskyttelsesmidler og maling. Vores rensningsanlæg har for ringe kapacitet, og når det regner lidt ekstra, hvilket sker stadig oftere, så lukkes vores lort lukt ud i vandmiljøet. Hen over sommeren har det medført ganske mange badeforbud, fordi fækalier indeholder colibakterier. Vi kender ikke omfanget, for kommunerne ”glemmer” at indberette til Miljøstyrelsen, hvad de ellers skal. Det har den fordel, at de så heller ikke skal betale den lovpligtige afgift for udledningerne. Og ingen kommer efter dem. Det kan alle vi skatteyderne, der bor i byerne, jo sådan helt stille fryde os over.
Kritik af spildevandshåndtering fra Rigsrevisionen
I en nylig rapport fra Rigsrevisionen hedder det, at der mangler indberetninger for ni pct. af anlæggenes udledning af renset – stadig kvælstofholdigt – spildevand, for 82 pct. af de stadig flere overløb og for 87 pct. af udledningerne af regnvand fra byområderne.
Hvorfor skal der meldes ind om udledning af regnvand? Det skal der, fordi regnvand på asfalterede områder skyller bl.a. mikroplast fra bildæk og tjærerester fra asfalt forårsaget af friktion fra bilkørsel med ud i miljøet. Det, samt den kendsgerning, at rensningsanlæggene ikke kan fjerne alle rester af medicin, plast og kemikalier, kommer vi til at høre mere om i fremtiden.
I Stiften skriver Aarhus-formand for Danmarks Naturfredningsforening, DN, Sebastian Jonshøj, at landbruget står for 90 pct. af den samfundsskabte kvælstofudledning til vore kystområder, for det har forskerne fortalt ham! Forleden i Deadline blev professor i havbiologi Stiig Markager præsenteret som forsker, mens Landbrug & Fødevarers fremmeste fagperson på feltet blev betegnet som lobbyist. Den lille finte er symptomatisk for store dele af emnets pressedækning. I min optik er Markager lobbyist for DN, der ligesom professoren ikke har øje for bl.a. følgende fakta:
Rekordstore mængder
Over 90 pct. af det kvælstof, der tilføres vandene omkring Danmark, kommer fra Østersøen, og der er ikke kun tale om en transport gennem sund og bælter ud i Nordsøen. Husk blot kortet med de rødfarvede kyster ramt af flodbølgen fra Østersøen for nylig. Lige netop i de områder er problemerne med havbunden betydelige. Det samme gælder Vejle Fjord. Om den kan Miljøstyrelsen fortælle, at tilførslen af urenset spildevand er rekordstort.
Den såkaldte forsker og DN ”glemmer” også, at algevækst sker i vækstsæsonen, når udledning af kvælstof fra landbruget er ringe, fordi planterne guffer i sig. Udledningen er størst i vinterhalvåret, til trods for reduktion som følge af både mere vintersæd og efterafgrøder.
Måske man skulle se sig om efter flere årsager…
Faktisk er landbrugets udledning halveret gennem de seneste 40 år – i takt med at markudbytterne er øget. Men forsker Markagers havmiljø har ikke fået det bedre. Måske han skulle se sig om efter andre årsager! For nylig mere end antydede Rigsrevisionens rapport, at vi ved for lidt om det urensede spildevand – der også kan fylde Parken en gang om ugen, uden først at have afgivet kvælstof, fosfor og andre nytteværdier til vore afgrøder.
Kan hænde, det slet ikke er landbruget, der er hovedårsag til, at Pløresund, Aarhusbugten og Vejle Fjord i sommersæsonen har ulækkert vand, som skræmmer både badegæster og fisk væk.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Aarhus Stiftstidende. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside. Bæredygtigt Landbrug har adskillige gange kommunikeret på samme emne, se eksempelvis læserbrevet herunder).
