Når vandparkeringspladserne er optaget…

Der går ikke lang tid mellem oversvømmelserne i disse tider. Og det er ikke kun klimaets skyld. Problemerne er delvis selvskabte

poul-500

Så er den gal igen!

Der går ikke lang tid mellem oversvømmelserne i disse tider. Og det er ikke kun klimaets skyld. Problemerne er delvis selvskabte, som vi beskrev i artiklen for nylig (20.12.2023).

Det skal understreges, at også mange af de aktuelle oversvømmelser i begyndelsen af januar 2024 er delvist selvskabte, fordi vandløbene simpelt ikke vedligeholdes ordentligt.

Flere steder er vandløb oversvømmet og sluser lukket på grund højvande/stormflod. Her er der tendens til at give nedbørsmængderne og højvandet hele skylden for problemerne. Men det er langtfra hele sandheden! Rettidig omhu med vandløbsvedligehold ville have afhjulpet mange af problemerne.

Det er indiskutabelt, at Miljøministeriet gennem årtier har vejledt vandløbsmyndighederne om at tilstræbe højere grundvandsstand gennem dårligere oprensning af vandløb. Det er også indiskutabelt, at vandløbsmyndighederne (kommunerne) har fulgt vejledningen.

Generelt er vandstanden i danske vandløb steget gennem en årrække, så den nu er 40-50 cm højere, end den ville være med korrekt vedligeholdelse. Det betyder, at jordens normalt luftfyldte porer nu delvist er fyldt med vand og derfor har mistet buffervirkningen.

I normalt afvandet jord svarer bufferkapaciteten til 30-50 mm nedbør – ofte mere. Men når jorden er helt vandfyldt, er der ingen bufferkapacitet – jorden virker som et cementgulv, hvor intet vand kan absorberes.

Alle argumenter om ”vandparkering” er jo uden mening, når parkeringspladserne er fuldt optaget.

Nu gælder det om at standse mange års vandløbsfifleri og få rettet ind efter vandløbslovens ånd og bogstav. Det vil forhindre mange oversvømmelser og gavne vandmiljøet, fordi færre næringsstoffer udvaskes. Af samme grund vil det også gavne plantedyrkningen.

Scroll to Top