Tilbagerulning af §3-regler sparer staten for retssag

Eva Kjer Hansen ruller nu den tidligere regerings forbud mod sprøjtning og gødskning på §3-arealer tilbage, så landmændene kan fortsætte den hidtidige landbrugsdrift på deres ejendom. Lempelsen får rosende ord med på vejen fra Bæredygtigt Landbrug.

Staten overholder ikke egne regler om landbrugsstøtte

Hvert år får Naturstyrelsen udbetalt store beløb i landbrugsstøtte fra EU. Men det er ikke alle steder at styrelsen lever op til de betingelser, der er for at få støtte. På Kalvebod Fælled på Amager står græsset højt, alt i mens styrelsen får støtte for, at arealerne skal være afgræsset.

Selvfølgelig skal vi have GMO i Danmark

Med det flertal, der nu tegner sig i Folketinget imod GMO, er Danmark igen på vej til at stoppe al udvikling indenfor fødevareproduktion, ligesom det er sket gennem de sidste tyve år med meget lave kvælstofkvoter, der udsulter vores planter. Det sker også med manglende oprensning af vore forfædres innovative tiltag med dræn og grøfter, der ellers har gjort Danmark til et frugtbart, dyrkbart og beboeligt land.

Opfordring til oversvømmede medlemmer

Bæredygtigt Landbrug er i øjeblikket i en opstartsfase med Miljø- og Fødevareministeriet, hvor vi prøver at få afmonteret den forfærdelige grødeskæringsinstruks, som ikke blev fjernet, da de første vandplaner blev fjernet.

Lighed for loven?

Denne sensommer har på mange måder været en stor udfordring for mange dygtige danske landbrugsfamilier. Udfordringer med vejret, med skadedyr, og måske også med kontrolmyndighederne, har været med til at gøre en i forvejen travl tid endnu mere presset.

Nu kommer der mere gødning til danske landmænd

Bæredygtigt Landbrug glæder sig over, at foreningens juridiske pres og hårde arbejde nu betyder, at der må gives mere gødning på de underernærede danske marker.

Advarsel overhørt, så dansk korn i ny bundrekord

Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug har i årevis advaret mod en udvikling der udsulter dansk korn og giver lavere protein i afgrøden. Igen i år må vi sige vore forudsigelser holdt stik og vore advarsler blev ikke hørt.

Sidste søm slået i til de reducerede normers kiste

Med ministerens forslag til nye normer slås det sidste søm i ligkisten til de cirka 250 udsatte almindelige gødningsstraffesager, som verserer ved danske domstole og afventer Bæredygtigt Landbrugs civile sag om Gødningsnormernes lovlighed.

Retsmøde om vandplanerne udsat

Bæredygtigt Landbrugs retsmøde den 29. september til 1. oktober i sagen mod Miljø- og Fødevareministeriet om grødeskæring i forbindelse med vandplanssagen er udsat.

Randzoner og rønnebær

Fra flere sider har det som reaktion på Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansens høringsforslag om afskaffelse af randzoneloven lydt, at det vil være et stort miljøtab, hvis randzonerne fjernes. Hos Bæredygtigt Landbrug mener Bjarne Nigaard, at frygten er helt ubegrundet, da eksempelvis to meter bræmmer og afstandskrav ved brug af pesticider i forvejen sikrer miljøet.

En ny regulering bygger på målinger – ikke omfordelinger

Formandskabet for Det Økonomiske Råd foreslår i dagens Jyllands-Posten det, de kalder ny målrettet regulering af dansk landbrug. I virkeligheden foreslår de omfordeling af nuværende alt for lave gødningskvote, baseret på forskellige jorders sårbarhed og modelberegninger, og øgede afgifter på kvælstof. Der er hverken noget nyt eller noget målrettet i dagens forslag.

Næstformand i BL: IFRO leverer rigtig dårlig rådgivning

Ifølge en ny udredning fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet kan det være en god idé for nye landmænd at forpagte jord i stedet for at købe. Næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Peter Kjær Knudsen, er uenig. Han mener, at forholdene er gunstige netop nu, og at nye landmænd derfor bør købe jord og få de gevinster, der vil komme med stigende jordpriser.