Mandag formiddag præsenterede erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen en hjælpepakke på 10 milliarder kroner til dansk landbrug. Men de penge hjælper ikke, lyder det fra direktøren i Bæredygtigt Landbrug. Det, der er brug for, er bedre rammevilkår.

Med en undergødskning i Danmark på mellem 25-30 procent kan de danske landmænd kun se til, mens deres marker sulter efter kvælstof. Det betyder, at den kvalitet vi kan forvente i 2015, formentlig bliver den dårligste nogensinde i dansk kornavl

Med udkast til den nye bekendtgørelse om plantedække og dyrkningsrelaterede tiltag giver Fødevareministeriet landmændene en større pallette af efterafgrøder at vælge mellem. Et forslag, som Bæredygtigt Landbrug allerede kom med i et høringssvar i sommeren 2014.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen vil nu tvinge bankerne til at presse konkurstruede landmænd ud af erhvervet. Men den idé har ingen gang på jord, lyder det fra Bæredygtigt Landbrugs formand, der i stedet opfordrer erhvervs- og vækstministeren til at få kigget på rammevilkårene i en fart.

Miljøministeren har nu bekræftet, at den danske grundvandsovervågning ikke påviser, at der er nitratproblemer med det danske grundvand. Det er Bæredygtigt Landbrugs direktør, Bjarne Nigaard, meget tilfreds med.

Farvel til modelberegninger og goddag til måleudstyr. 12 landmænd nær Roskilde er gået sammen om at lave målinger i et vandløb, der afvander omkring 1000 af deres hektarer. Måleresultaterne viser, at der ikke er problemer med nitratindholdet i vandet.

Der skal være balance mellem de næringsstoffer, der bliver tilført marken, og dem, der bortkommer. Det er teorien bag det såkaldte ligevægtsprincip. Herhjemme er kvælstofnormerne så restriktive, at det ikke kan lade sig gøre at gøde på den måde, selv om metoden bliver benyttet med god succes i vores nabolande.

Den nordjyske landmand Jørgen Mølhus Jørgensen fik medhold i, at hans lysåbne areal kunne betragtes som landbrugsareal for 2014. Nu genoptager NaturErhvervstyrelsen landmandens sag med henblik på også at udbetale støtte for årene 2011-2013.

Onsdag blev de foreløbige konklusioner i vidensyntesen ’Økologiens betydning for samfundsgoder’ præsenteret på Christiansborg. Budskabet fra fødevareministeren var, at økologien kan være med til at løse mange af de samfundsudfordringer, vi står overfor. Men de konkrete bud på, hvad økologien kan give os, udeblev, mener direktør i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard.

De sidste ti år har eksporten af økologiske varer været stigende – men der er lang vej endnu, før eksporten overhaler importen, viser de seneste tal.

Knap fire milliarder til økologi, nye staldbygninger og en øget kvælstof-indsats er ikke løsningen på dårlige rammevilkår i landbruget. Det mener direktøren i Bæredygtigt Landbrug, der kalder regeringens nye aftale med SF og Enhedslisten for varm luft.

Alt imens de svenske landmænd selv vurderer, hvor meget kvælstof afgrøderne har brug for, koster restriktive kvælstofnormer herhjemme dyrt for danske landmænd. Gødningsreglerne i Danmark og Sverige er vidt forskellige – og desværre for de danske landmænd er det ikke dem, der har trukket det længste strå.