Tv-indslag: Vi har en forpligtigelse til at producere mange fødevarer

Bæredygtigt Landbrugs to direktører medvirker i TV Friheds nyeste program om landbruget og den grønne omstilling

Jørgen Evald

Vi kan ikke tillade os at undlade at producere fødevarer i stor stil i Danmark!

Dét mener Bæredygtigt Landbrugs to direktører Hans Aarestrup og Jørgen Evald Jensen, som begge medvirker i et nyt 35 minutter langt tv-indslag om landbruget og den grønne omstilling. Dermed taler direktørerne stik imod den fremtrædende politiske agenda herhjemme, der tværtimod går på at udtage landbrugsjord. Næ – lyder det fra Aarestrup og Evald – vi har faktisk en forpligtigelse til at være en stor fødevarenation.

Programmet er blevet til, fordi det nordjysk baserede TV Frihed har sat sig for at undersøge, om der kan skabes kompromis mellem det, som udsendelsens tilrettelægger Asger Trier Engberg kalder ”rebellerne og klimaforkæmperne”. Og som det tydeligvis fremgår af programmet, er dansk landbrug på ingen måde afvisende overfor den grønne omstilling, det handler blot om at vise respekt for det fag, som landbruget er – og vel at mærke også at bruge landbrugets indsigt og viden.

Det lange interview med Bæredygtigt Landbrugs to direktører kan du se via linket HER.

Det er langt fra første gang, at TV Frihed sætter positivt fokus på landbruget og ikke mindst foreningen Bæredygtigt Landbrug. Du kan se flere andre eksempler HER, HER og HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top